Havneselskab har en længere krydstogtsæsonTorsdag 27. november 2025 kl: 21:00 Af: RedaktionenCopenhagen Malmö Port - CMP - er gået ind i en ny tid med helårskrydstogt. Antallet af anløb uden for den traditionelle sommersæson når rekordhøjde. CMP driver havnene i København, Malmö og krydstogtaktiviterne i Visby på Gotland ud for den svenske østkyst Hos CMP fremhæver man, at udviklingen er en stor gevinst for destinationerne, da anløb uden for højsæsonen bidrager til den regionale økonomi året rundt. København får 10 anløb i december, hvor julemanden og julemusik skaber stemning i samarbejde med Wonderful Copenhagen. Det nye år starter med det første anløb fredag 2. januar 2026 med i alt fem anløb i januar. Visby forlænger sin sæson med to juleanløb og en planlagt 2026-sæson, der strækker sig fra 1. april til 23. december. Malmö får ét juleanløb i december og indleder 2026-sæsonen 15. marts. Samlet set vil antallet af anløb på CMP’s destinationer mellem oktober 2025 og april 2026 nå 88 mod 64 i samme periode året før. Det svarer til en stigning på 37,5 procent. København står for 67 af de 88 anløb, hvilket er en vækst vækst på 31,4 procent i forhold til året før. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |