Transportpakke skal åbne for højhastighedsbanerOnsdag 5. november 2025 kl: 18:10 Af: Jesper ChristensenEU-Kommissionen har lagt nye planer for blandt andet højhastighedstog. Planerne ligger i en omfattende transportpakke, som vil fremskynde udrulningen af Europas højhastighedsjernbanenet og fremme investeringer i vedvarende energikilder og kulstoffattige brændstoffer Transportpakken har til formål at gøre EU's transportsystem mere effektivt, sammenkoblet, tilgængeligt, rent og modstandsdygtigt. De foranstaltninger, som EU-Kommissionen fremlagde onsdag, dækker to centrale områder - jernbaner, hvor Europa allerede er på sporet inden for bæredygtighed - og brændstoffer, hvor Europa skal fremskynde investeringerne i sin energiomstilling. Hurtigere og mere forbundne jernbaner i hele Europa Den nye handlingsplan for højhastighedstog fastsætter de skridt, der er nødvendige for at skabe et hurtigere, mere interoperabelt og bedre forbundet europæisk net senest i 2040. Målet er kortere rejsetid og gøre jernbanetransport til et mere attraktivt alternativ til kortdistanceflyvninger og dermed øge antallet af passagerer og sætte skub i de regionale økonomier og turismen. EU-Kommissionen tager udgangspunkt i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og vil med planen forbinde større knudepunkter mod tog, der kører 200 km/t og derover. Passagererne vil eksempelviskunne rejse fra Berlin til København på fire timer i stedet for de nuværende syv og fra Sofia til Athen på seks timer i stedet for de nuværende 13 timer og 40 minutter. Nye grænseoverskridende forbindelser vil også gøre det muligt at rejse hurtigere og enklere - eksempelvis mellem Paris-Lissabon via Madrid og forbedrede forbindelser mellem de baltiske hovedstæder. For at opfylde denne vision foreslår EU-Kommissionen fire centrale indsatsområder:
EU-Kommissionen fremhæver, at planen - ud over kortere rejsetider - vil lette trængslen og frigøre kapacitet på konventionelle linjer, lette nattog, godstransport og militær mobilitet og samtidig styrke Europas konkurrenceevne inden for turisme og industri. Det andet punkt i pakken omtaler vi følgende artikel: Interesserede kan læse mere om EU's planer for højhastighedsjernbaner her (engelsk): EU-Kommissionen har en side med spørgsmål og svar om planerne om højhastighedsjernbaner - klik her (engelsk): Interesserede kan se et faktaark om planen for det europæiske højhastighedsjernbanenet her: ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |