Togpersonale bliver overfusetFredag 26. september 2025 kl: 08:34 Af: RedaktionenSelskabet GoCollective - tidligere Arriva - der står for omkring en fjerdedel af togdriften i Danmark, blev i sidste uge sendt ud på et sidespor af transportminister Thomas Danielsen (V), da selskabet gennem længere tid har haft problemer med at holde køreplanen - ikke blot på skinnerne, men også for planerne om, hvordan togdriften kunne blive stabil igen Efter fyringen af GoCollective har selskabets medarbejdere i togene og i den tilhørende kundeservice modtaget hadefulde beskeder og beskeder med personlige angreb. Det har fået GoCollective til at opfordre til, at man behandler selskabets medarbejdere med respekt. På Facebook skriver GoCollective: - Men vi må insistere på én ting: Tonen over for vores medarbejdere skal være ordentlig. GoCollective understreger, at selskabets lokomotivførere og kundeservicepersonale i togene og på telefonerne møder på arbejde hver dag for at få driften til at hænge sammen. Det sker midt i en turbulent tid, de ikke selv har haft indflydelse på. - De gør det med professionalisme, faglighed og en dyb ansvarsfølelse. Det fortjener respekt. GoCollective er som virksomhed klar til at modtage kritik. - Det hører med. Men hademails og beskeder med personlige angreb og skældsord rettet mod vores ansatte er langt over stregen. Den slags hjælper ingen - og skader kun. Så lad os holde fast i det, vi alle ønsker: At få den kollektive trafik til at fungere - og at behandle hinanden ordentligt på vejen dertil. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |