Indisk flyselskab åbner direkte rute mellem København og MumbaiOnsdag 17. september 2025 kl: 14:00 Af: RedaktionenIndiens største flyselskab, IndiGo, åbner en ny direkte rute mellem København og Mumbai. Den nye direkte forbindelse får premiere onsdag 8. oktober Ud over passagerer vil flyselskabet også bruge forbindelsen til luftfragt mellem Indien og Norden. Mumbai er et af Indiens største fragtknudepunkter med gode forbindelser til andre lande i Asien. IndiGo, der er Indiens største flyselskab med en flåde på over 400 fly, vil indsætte en Boeing 787-9 Dreamliner med plads til 338 passagerer på ruten, hvor der er afgang hver onsdag, fredag og søndag. København er IndiGo's tredje europæiske destination, efter Amsterdam og Manchester. Den nye rute mellem København og Mumbai betyder, at der fra 8. oktober vil være i alt otte ugentlige afgange mellem Danmark og Inden, da Air India flyver mellem København og Delhi fem gange om ugen. Indien har overhalet Kina som verdens mest folkerige nation med tæt på 1,5 milliarder indbyggere. Med en årlig vækst i BNP på 6,5 procent er Indien i øjeblikket verdens hurtigst voksende store økonomi. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |