Tidligere formand for Specialarbejderforbundet i Danmark er død

Onsdag 10. september 2025 kl: 10:02
Af: Redaktionen

Hardy Hansen, der var forbundsformand for Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) fra 1979 til 1996, døde søndag. Hardy Hansen blev født i Store Brøndum i Himmerland i 1933. Hardy Hansen var uddannet sømand og begyndte i 1950'erne som arbejdsmand hos De Danske Bomuldsspinderier i Valby i 1950’erne. Hardy Hansen blev 91 år

Forbundsformand for 3F, Henning Overgaard, fremhæver over for Fagbladet 3F i forbindelse med, at Hardy Hansen er død, at han var en mand, der lige til det sidste kæmpede en beundringsværdig og utrættelig kamp for de ufaglærte på arbejdsmarkedet og de svage grupper i samfundet. 


- Hans indsats har haft stor indflydelse på arbejdernes vilkår og bekæmpelse af social ulighed, siger Henning Overgaard, der blev medlem af SiD, da Hardy Hansen var formand.


- Han inspirerede mig og mange andre til at gøre en forskel og kæmpe for kollegaerne og for et mere socialt retfærdigt samfund, siger Henning Overgaard til Fagbladet 3F.


Fagbladet 3F skriver, at Hardy Hansen var tillidsvalgt gennem 40 år. I 1971 blev han formand for SiD’s afdeling i Glostrup. Fra 1979 til 1996 var han forbundsformand for SiD, der i 2004 fusionerede med Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og blev til 3F. Fra 1994 til 1998 var Hardy Hansen medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.


Hardy Hansen skal bisættes torsdag 18. september klokken 13 fra Skoven Kirke ved Kulhuse.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.