REDERI:
Nyt havnedesign udfordrer færgerneOnsdag 27. august 2025 kl: 12:18 Af: RedaktionenDet nye design af Rønne Havn udfordrer de konventionelle færger. Det påpeger rederiet Molslinjen, der driver Bornholmslinjen, som sejler med konventionelle ro/pax-færger mellem Rømme og Køge. Rederiet har sammen med Rønne Havn og Niras fået gennemført en række simuleringer, der viser, at færgen »Hammershus« ved bestemte vindretninger ikke kan sejle sikkerhedsmæssigt forsvarligt ind og ud af havnen, når vinden blæser op til 23 sekundmeter vind - i stedet bør grænsen være 18 sekundmeter, viser simuleringerne Efter en længere debat om det nye design af Rønne havn meldte Rønne Havn og Molslinjen ud, at de i fællesskab ville foretage simuleringer af ind- og udsejlingsforholdene i havnen med rederiets skibe i vejrforhold, som ikke tidligere havde været simuleret. Simuleringer blev gennemført i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed, Niras, og uvildige eksperter fra Force Technology har på den baggrund udfærdiget en rapport. - Rapporten viser desværre, at det nye havnedesign ved bestemte vindretninger kommer til at udfordre de konventionelle færger så meget, at det ikke længere vil være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte »Hammershus« og »Povl Anker« i vindstyrker over 18 meter i sekundet, siger Molslinjens administrerende direktør Kristian Durhuus. Det kan betyde, at Bornholm kan blive uden færgebetjening, hvis det glæder over 18 m/s fra bestemte retninger. - Vi vil intet andet end at opfylde vores forpligtelser som øens livline og sejle hver eneste dag, og vi vil lede efter løsninger. Men vi har ikke og har ikke haft indflydelse på havnens design og på de konsekvenser, det kan få for færgebetjeningen, siger Kristian Durhuus. Det er ved vindstyrker over 18 meter i sekundet i middelvinden med vind fra vest og nordvest, at sikkerhedsgrænsen for de konventionelle færger flytter sig. Rapporten fra Force Technology viser også, at hurtigfærgerne stadig kan operere med grænsen på 16 meter i sekundet - dog med mindre sikkerhedsmargin end tidligere. - Det kommer til at stille højere krav til vores kaptajners kompetencer, da der ikke i samme grad er plads til justeringer eller fejl i forbindelse med besejlingen af det nye havnelayout, påpeger Kristian Durhuus. Molslinien oplyser, at rederiet har det apporten og dens konklusioner med Rønne Havn og med Transportministeriet. ![]() ![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |