Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om tunnelbyggeri i AarhusTirsdag 26. august 2025 kl: 12:22 Af: RedaktionenOnsdag 10. september inviterer Vejdirektoratet til et informationsmøde om anlægget af Marselistunnelen i Aarhus, der skal føre trafikken til Danmark største erhvervshavn under Marselis Boulevard, som i dag er fire-sporet og hovedfærdselsåren til og fra havnen I juni vedtog Folketinget den anlægslov, der er fundamenet for, at arbejdet med at grave Marselistunnelen ned i jorden, kan gå i gang. Derfor afholder Vejdirektoratet et informationsmøde, hvor projektet og tidsplanen bliver præsenteret af folk fra Vejdirektoratet, som også vil fortælle om de aktiviteter, der bliver sat i gang den kommende tid og hvordan det vil påvirke naboer, trafikanter, erhverv og borgere generelt. Mødet og spørgetid live-streames, så borgere har mulighed for at følge mødet online. - Det kommende byggeri af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus vil uden tvivl påvirke mange mennesker, og ikke kun de umiddelbare naboer langs Marselis Boulevard. Det er en vigtig indfaldsvej til og fra Aarhus, og derfor vil informationsmødet blive live streamet så folk, der bor længere væk ikke behøver møde fysisk op til mødet, siger Michael Schmidt Vosgerau, der er senior projektleder i Vejdirektoratet og ansvarlig for tunnelbyggeriet. Inden selve gennemgangen af projektet vil der være åbent hus, hvor det er muligt at kigge på kort, få uddybet forskellige emner eller få en generel snak om projektet med nogle af Vejdirektoratets folk. - Vi i Vejdirektoratet ser frem til mødet, og håber, at mange borgere vælger at møde op, så vi får et indtryk af, hvad der fylder hos dem, og hvad deres bekymringer er i forhold til det kommende byggeprojekt, siger Michael Schmidt Vosgerau. Tid og sted: Tid: Onsdag 10. september klokken 18-21 Sted: VIA University College, Ceresbyen 24, Indgang B i Aarhus Program: 18:00: Åbent hus Atrium B – snak med Vejdirektoratets medarbejdere, kig på kort og se en animationsfilm af byggemetoden. 18:45: Vi går fra Atrium B til auditoriet 19:00: Vejdirektoratet fortæller om og giver en status for projektet 20:00: Pause med kaffe og kage 20:20: Spørgsmål fra tilhørere 21:00: Tak for i aften På mødet vil Vejdirektoratet fortælle om byggeriet og processen fra nu og til Marselistunnelen står færdig i 2035. Deltagere vil blandt andet få svar på:
Vejdirektoratet opfordrer deltagere til at tilmelde sig mødet såvel det fysiske møde som live-streamingen. Tilmelding kan ske via Vejdirektoratets web-side - klik her: På Vejdirektoratets web-siden kan man finde flere informationer om projektet. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |