BATTERI-ELEKTRISKE LASTBILER:
Chauffører får nye lademuligheder i PadborgTirsdag 26. august 2025 kl: 10:43 Af: RedaktionenEnergiselskabet Uno-X Truck er i gang med at udrulle lynopladning til batteri-elektriske lastbiler og åbner i denne uge for lynladning på selskabets anlæg i Padborg. Det sker med to 400 kW-ladere og fire udtag, hvilket gør det lettere for chauffører og vognmænd med elektriske lastbiler at holde energiniveauet oppe Den nye ladestationer, der ligger tæt på motorvej E45 og den dansk-tyske grænse, er det sjette Uno-X Truck-anlæg med lynladning til tung transport. Uno-X tilbyder i forvejen lynladning til i Nyborg, Horsens, Vejen, Nørresundby og Kolding. Ifølge markedsdirektør Michael B. Hansen er udbygningen et direkte svar på den stigende efterspørgsel fra vognmænd og kunder, der er i gang med at tage el-lastbiler i brug. - Elektrificeringen af den tunge transport bevæger sig nu for alvor, og det mærker vi hos vores kunder. Flere operatører er i gang eller på vej, og det er helt afgørende, at ladeinfrastrukturen følger med. Vi har et klart mål om at være der, hvor behovet er størst - og Padborg er et naturligt led i den indsats, siger Michael B. Hansen. Uno-X Truck, der senest har åbnet en lynladestation i Kolding, og i denne uge åbner for lynladning i Padborg, vil senere åbne en for lynladning i Køge. Uno-X agter at skabe et landsdækkende net af lynladestationer og dermed skabe bedre forudsætninger for, at man kan drive vognmandsforretning med elektriske lastbiler, som man hidtil har gjort med dieseldrevne lastbiler. - Vi er i tæt dialog med vognmænd og transportvirksomheder, og vi oplever stor interesse - ikke kun for lynladning, men også for depot- og hjemmeløsninger. Vores ambition er at understøtte elektrificeringen med løsninger, der faktisk virker i hverdagen. Det er den feedback, vi bygger videre på, hver gang vi åbner en ny station, siger Michael B. Hansen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |