Punkteret dæk brød i brand

Tirsdag 19. august 2025 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Mandag formiddag lidt efter klokken ni måtte politiet kalde brandvæsnet ud for at slukke en brand i et dæk på en påhængsvogn lastet med korn, inden ilden bredte sig til resten af vogntoget

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i sin døgnrapport, at det brændende dæk sad på en påhængsvogn på et vogntog lastet med nyhøstet korn, der holdt i krydset Flinterup Mark/Flinterupvej ved Store-Fuglede i nærheden af Kalundborg


Et hjul på påhængsvognen var punkteret, og lastbilchaufføren sad og ventede på en dækmand, da det begyndte at ryge fra dækket, der var brudt i brand. 


Brandvæsnet kom hurtigt frem og fik slukket ilden i dækket inden den spredte sig til påhængsvognen og lasten af korn.


Da påhængsvognen havde fået nyt dæk, kunne chaufføren køre videre i sit vogntog med det nyhøstede korn.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.