Transportkoncern på Bornholm fik underskud i 2024Torsdag 14. august 2025 kl: 12:17 Af: RedaktionenBHS Logistics A/S, der har hovedsæde i Rønne på Bornholm og lagerfaciliteter i blandt andet Køge og Aarhus, kom ud af 2024 med et underskud på knap 8,7 millioner kroner I 2023 var resultatet på 479.000 kroner, mens de i 2022, 2021 og 2020 var på henholdsvis 30.486.000 kroner, 13.150.000 kroner og 13.541 kroner. I ledelsesberetningen peger ledelsen på, at i 2024 var driften både påvirket af vanskelkige markedsvilkår og af købet og integrationen af First Cargo AB i Sverige, hvor fokus har været på at skabe grundlaget for en bredere markedsdækning for kunderne og fremtidige fordele af en styrket administration og organisation. Som et led i integrationen ændrede First Cargo 1. januar i år navn til BHS Logistics AB. BHS Logistic A/S' ledelse, der betegner 2024-resultatet som utilfredsstillende, forventer et resultat for 2025 p mellem minus 10 og plus 10 millioner kroner under forudsætning af en bedring i de vanskelige markedsforhold samt en succesfuld implementering af virksomhedens nye Transport Management System. BHS Logistics A/S, der i sidste uge skiftede sin finansdirektør ud, indgår i koncernrapporten for moderselskabet, Studsgaard Holding A/S, Rønne, som ejer 33 procent af aktierne i Nordic Chain AB I Malmö. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |