Busselskab i Næstved er endt i skifteretten

Torsdag 7. august 2025 kl: 11:55
Af: Redaktionen

Retten i Næstved har ifølge Statstidende taget busselskabet GB Bustrafik ApS med CVR-nummer 37209031 og adresse på Maglemølle i Næstved under konkursbehandling. Det er sket på baggrund af en begæring, som skifteretten modtog 22. juli

Statstidende skriver videre, at advokat Bent Ellegård Pedersen, der har adresse i Storegade i Stege, er udpeget som kurator.


Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen i Statstidende.


Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator inden fire uger efter bekendtgørelsen i Statstidende opgjort pr. 4. august.


GB Bustrafik ApS med CVR-nummer 37209031 blev etableret 6. november 2015 og havde ifølge CVR-registeret i maj i år to ansatte. Selskabet var ejet af Guldberg Holding Næstved ApS, der igen var ejet af Jan Arne Guldberg. Selskabet hed tidligere Guldberg Bus ApS, men skiftede i juli navn til GB Bustrafik ApS.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.