Lufthavn i Sydjylland oplever voksende passagertalSøndag 3. august 2025 kl: 12:06 Af: RedaktionenBillund Lufthavn oplever generel vækst i passagertrafikken blandt de selskaber, der benytter lufthavnen. I juli rejste 351.921 passagerer gennem terminalerne, hvilket gør måneden til den travleste i 2025 Det stigende passagertal skyldes et voksende rutenetværk, der gradvist har udlignet effekterne af det tidligere bortfald af Ryanairs aktiviteter. - Vores netværksruter har haft en positiv udvikling hele året. I andet kvartal har vi set en vækst på 11 procent, og vi forventer, at tendensen fortsætter i de kommende måneder, siger direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund. Nye ruter som London Gatwick med Norwegian samt Gdansk og Vilnius med Wizz Air har også bidraget til fremgangen. - Ved indgangen til årets sidste sommermåned kan vi desuden glæde os over, at Billund Lufthavn som den første i Danmark har fået godkendt, at rejsende nu må medbringe beholdere med mere end 100 milliliter væske i håndbagagen. Det gør en i forvejen nem rejse gennem lufthavnen endnu nemmere, siger Jan Hessellund videre. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |