Emissionsfrie færge har sejlet testsejlads i Marmarahavet før afgang mod Femern BæltTirsdag 22. juli 2025 kl: 12:46 Af: Redaktionen![]() Rederiet Scandlines oplyser, at rederiets nye batteri-elektriske færge med dieselgeneratorer, der er bygget færdig på Cemre-værftet i Tyrkiet, har gennemført sin anden prøvesejlads i Marmarahavet ved Tyrkiet. Færgen er dermed klar til at sætte kursen mod Femern Bælt, hvor den skal sejle mellem Rødby og Puttgarten Den nye færge er blevet testet i et tæt samarbejde med værftet Cemre og under nøje overvågning af Lloyd’s Register. Testene er sket under realistiske forhold - fra blackout-simuleringer til avancerede navigationssystemer og automatiserede sikkerhedstests. - Med vores nye emissionsfrie færge tager vi endnu et stort skridt i retning af en grønnere fremtid for færgetransport. Vi kombinerer bæredygtig teknologi med høj kapacitet og effektiv drift til glæde for både miljøet og vores kunder, siger Rasmus Nielsen, der er VP, Fleet and Administration hos Scandlines. Opladning på få minutter Når færgen ankommer til Femern Bælt senere i 2025, bliver det med mulighed for opladning på 17 minutter i Rødbyhavn. Her har Scandlines’ investeret i et kraftigt 50 kV/25 MW-strømkabel og en ny transformerstation. Et intelligent ladetårn sørger for, at færgen automatisk tilkobles, uanset vandstand og bevægelser, på under 15 sekunder. I Puttgarden er der etableret et komplet ladesystem, så færgen fra slutningen af 2025 kan lade på 12 minutter og sejle emissionsfrit begge veje med en overfartstid på 45 minutter. Den nye færge er udover ladestik og batterisystem også udstyret med tre dieselgeneratorer, der kan levere strøm til batterier og dermed sikre fleksibilitet og driftssikkerhed - eksempelvis under sejladsen fra Tyrkiet til Danmark. Den officielle navngivning og indsættelse af den nye batteri-elektriske færge finder sted ved ankomsten til Femern Bælt senere i 2025. Data for emissionsfri Scandlines-fragtfærge til ruten Rødby-Puttgarden:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |