Rastepladser på E45 i Sønderjylland bliver udbygget med lynladestandereTirsdag 10. juni 2025 kl: 13:59 Af: Redaktionen![]() Visualisering af den kommende ladepark på rasteplads Frøslev Vest. (Grafik: Vejdirektoratet) Vejdirektoratets entreprenør går nu i gang med at bygge ladeparker på rastepladserne Frøslev Øst og Frøslev Vest ved Motorvej E45 nrod for den dansk-tyske landegrænse. Ladeparkerne vil stå klar med 10 lynladere i hver retning fra januar 2026 To af de ti lynladepladser vil være lange ladepladser til varevogne eller elbiler med påhæng – såsom campingvogn eller trailer. Det bliver i alt 20 ladepladser, der fordeler sig med 10 ladepladser på hver rasteplads - henholdsvis Frøslev Øst og Frøslev Vest - fra januar 2026. Hver lynlader, der servicerer to ladepladser, har en effekt på op til 400 kW. Firmaet Mads Nielsen ApS er entreprenør på opgaven, mens Cirkle K er ladeoperatør på begge rastepladser. DAV Nordic kommer til at stå for etableringen af overdækninger med solceller. Under anlægsfasen vil nogle af de eksisterende p-pladser i perioder blive inddraget til arbejdsareal. Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen. De første lynladepladser er åbnet, og i 2026 skal 22 nye ladeparker med samlet set 288 lynladepladser stå klar langs de danske motorveje. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |