Busoperatørs sikkerhed og kontrol bliver fulgt

Søndag 1. juni 2025 kl: 20:28
Af: Redaktionen

I forbindelse med sagen om Umoves håndtering af busser med fejl har Movia iværksat en række tiltag, der følger op på Umove’s sikkerheds- og kontrolprocedurer på garageanlæggene

Movias direktion og Umoves ledelse har de seneste uger holdt ugentlige møder. Som følge indfører Movia yderligere tiltag, der følger op på Umoves sikkerheds- og kontrolprocedurer.


- Ansvaret for trafiksikkerhed kan ikke deles - det er altid operatørens ansvar, at busdriften sker i lovlige og vedligeholdte busser. I situationer som denne, hvor der opstår usikkerhed, er det Movia’s pligt og ansvar at følge Umove’s forbedringsplan helt tæt, så vi kan blive betrygget i, at bustrafikken leveres i overensstemmelse med vores kontrakter, og i at Umove opfylder alle lovmæssige sikkerhedskrav, siger administrerende direktør i Movia, Dorthe Nøhr Pedersen og fortsætter:


- Movia har et godt og intenst samarbejde med Umove om denne vigtige opgave.


Interesserede kan se "Redegørelse om Movias opfølgning på Umove's håndtering af busser med sikkerhedskritiske fejl" her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.