RAPPORT:

Risikoen for social dumping er større end forventet

Tirsdag 27. maj 2025 kl: 13:12

Af: Redaktionen

Omfanget af danske virksomheder med udenlandsk arbejdskraft, der er i risiko for at udføre social dumping, er større end forventet. Det viser den første danske undersøgelse på området. Størst er risikoen i bygge- og anlægsbranchen

Undersøgelsen, der er gennemført af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - kortlægger for første gang risikoen for social dumping i danske virksomheder, der har ansat udenlandske arbejdstagere.

Social dumping betyder, at de udenlandske ansatte arbejder på løn- og arbejdsvilkår under gældende overenskomstniveau eller på en virksomhed, som har begået alvorlige overtrædelser af lovgivning om arbejdsmiljø, overtrædelser af skattelovgivning eller har udenlandske ansatte uden arbejdstilladelser. Undersøgelsen baserer sig på en lang række data fra 2022.

I alt 59.355 virksomheder med udenlandske arbejdstagere indgår i undersøgelsen, og den viser, at 23 procent af virksomhederne er i risiko for at udføre social dumping.

- Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Og vi kan se, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn og jo længere arbejdstid, de har i virksomheden, jo større er risikoen, siger seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE.

Kigger man på brancher, er der stor variation i risikoen for social dumping. Størst er risikoen i bygge- og anlægsbranchen, hvor 41 procent af virksomhederne er i risiko for at udføre social dumping. Herefter følger landbruget med 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent. Risikoen er mest udbredt i den private sektor, og tendensen peger også på, at små virksomheder er i højere risiko end store virksomheder.

Ringere stillet end danske kolleger

Ud over registerdata omfatter undersøgelsen også interview med udenlandske arbejdstagere og personer med kendskab til deres løn- og arbejdsforhold. Interviewene har haft fokus på de tre brancher, hvor risikoen for social dumping er størst, nemlig bygge og anlæg, landbrug og hotel og restauration.

Overordnet peger interviewene på, at lav løn er et helt centralt problem for udenlandske arbejdstagere. De kan for eksempel opleve at få lavere løn end deres danske kolleger med samme arbejdsfunktion, få løn for færre timer, end de har arbejdet, eller ikke få overtidsbetaling.

På samme måde kan udenlandske arbejdstagere opleve et arbejdsmiljø med ringe sikkerhed og brud på arbejdsmiljølovgivningen. Flere fortæller, at de bliver bedt om at udføre det mest risikofyldte arbejde, og at deres sikkerhedsudstyr ofte er ringere end deres danske kollegers udstyr.

- Selv om der er en variation i alvoren af de oplevelser, de udenlandske arbejdstagere fortæller om, så bekræfter vores interview overordnet, at nogle af dem er udsat for arbejdsvilkår med en løn og et arbejdsmiljø, der er dårligere end deres danske kollegers, siger Jan Hyld Pejtersen.

Interesserede kan læse rapportens hovedresultater her:

Den samlede rapport kan hentes her:

Om social dumping:

I denne undersøgelse anses en virksomhed for at være i risiko for at udføre social dumping, hvis den i 2022 enten:

Betalte flertallet af sine udenlandske arbejdstagere en månedsløn, som lå mindst fem procent under mindstelønnen på gældende overenskomstområde
Havde alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som førte til et forbud, et strakspåbud eller mindst to påbud fra Arbejdstilsynet
Fik et påbud fra Arbejdstilsynet og også i perioden 2017 til 2021 havde fået et forbud, et strakspåbud eller et påbud fra Arbejdstilsynet eller havde fået en skatteregulering
Overtrådte udlændingelovens regler om arbejdstilladelser

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen omfatter 59.355 CVR-registrerede danske virksomheder, der har mindst én udenlandsk arbejdstager ansat
Undersøgelsen baserer sig på en lang række registerdata, som blandt andet omfatter datakilder om løn og myndighedsdata om lovovertrædelser. Det drejer sig blandt andet om data fra Arbejdstilsynet, Danmarks Statistik, Skattestyrelsen og politiet.
Undersøgelsen omfatter også interviews med udenlandske arbejdstagere og personer med kendskab til deres løn- og arbejdsvilkår