Kampagne skal flytte transport fra solo til samkørselMandag 5. maj 2025 kl: 09:54 Af: Redaktionen![]() Region Midtjylland og seks store arbejdspladser i Skejby går sammen om en ny kampagne - Flytdig! For fælleskabet - der skal få medarbejdere til vælge transport på cykel eller sammen med andre i biler, busser eller letbane Hver dag pendler tusindvis af medarbejdere og studerende til og fra Skejby - og det sker i mange tilfælde alene i en bil. Det skaber trafikpropper, fyldte parkeringspladser og frustrerede pendlere. Det har fået Region Midtjylland og seks store arbejdspladser i Skejby til at gå sammen om en ny mobilitetskampagne, der bliver skudt i gang her i maj under titlen Flyt Dig! For fælleskstebt. Målet er at få flere til at cykle, tage letbanen og bussen eller køre sammen og på den måde mindske både trængsel og CO2-udledning i området. Projektet i Skejby, hvor Region Midtjylland er gået sammen med Aarhus Universitetshospital, VIA University College, SOSU, Vestas, INCUBA og NRGi, er en del af regionens bredere indsats for bæredygtig pendling og bygger videre på erfaringerne fra andre samkørsels- og cykelprojekter. - Vi ved, at transportvaner er svære at ændre, men også, at små skub kan gøre en stor forskel. Flyt Dig! handler om at gøre det nemmere, sjovere og mere attraktivt at tage cyklen, hoppe på letbanen eller tage en kollega med i bilen. Hvis flere flytter sig lidt anderledes i hverdagen, flytter vi også på trængslen og klimaaftrykket, siger Bent B. Graversen (V), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling. En undersøgelse, som Region Midtjylland har foretaget blandt medarbejdere hos fire af virksomhederne i Skejby, viser, at 69 procent kører alene i bil til og fra arbejde mellem én og fem dage om ugen - og at næsten halvdelen har under 12 kilometer til arbejde, men alligevel ofte vælger bilen frem for cykel eller samkørsel. Smartere transport skal gøre hverdagen lettere Kampagnen giver medarbejdere mulighed for at teste el-cykler, deltage i en konkurrence via appen Kobla, hvor man kan få indblik i egne transportvaner, og bruge samkørsels-appen NaboGo - alt sammen gratis og målrettet hverdagsrejsen. Blandt initiativerne er et testforløb med el-cykler, hvor medarbejdere i Skejby kan låne en elcykel gratis for at teste, om det er noget for dem at cykle til og fra arbejde. NRGi er blandt arbejdspladserne, der er med i projektet. - Vi er glade for at være en del af Flyt Dig! og give vores medarbejdere mulighed for at prøve nye transportvaner af i praksis. Vi tror på, at reel forandring sker, når vi får mulighed for at opleve fordelene ved at transportere os anderledes. Det handler både om sundhed, klima og en nemmere hverdag, siger Jacob Vittrup, der er administrerende direktør i NRGi. Samtidig vil app'en Kobla motivere medarbejdere til at rejse mere bæredygtigt med præmier og ugentlige udfordringer. Om samkørsel i Region Midtjylland:
Tidslinje for Flyt Dig!-kampagnen:
Kampagnen varer frem til sommeren, og undervejs vil der også komme plakater ved udvalgte busstoppesteder i Skejby og kampagnemateriale på letbaneperronerne på Olof Palmes Allé og ved Aarhus Universitetshospital samt på tre letbanetog. Tekst til billedet øverst: Region Midtjylland og fem store arbejdspladser i Skejby i Aarhus' nordvestlige del står bag kampagnen Flytdig! - for fælleskabet. Kampagnen er en fælles indsats for at få flere til at vælge cyklen, samkørsel, letbanen eller bussen i stedet for solokørsel. (Illustration: Region Midtjylland) ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |