Kranproducent fra det sydlige Aarhus etablerer eget datterselskab i Spanien

Torsdag 1. maj 2025 kl: 11:06
Af: Redaktionen

Den danske producent af blandt andet lastbilmonterede kraner, HMF A/S med hovedsæde i Højbjerg i Aarhus’ sydlige byområde, har etbaleret sig i Spanien med sit eget datterselskab, HMF España

Hos HMF peger man på, at man ved at etablere sig i Spanien med eget datterselskab kan komme tættere på kunder, forbedre servicen og udbygge forhandlernetværk i hele landet.


HMF betegner det som et vigtigt skridt i kranproducentens internationale vækststrategi og understreger intentionen om at være til stede lokalt.


HMF har i knap 30 år samarbejdet med Eurogruas, der har været importør af HMF-kraner til kunder i Spanien. 


Ved at have sit eget datterselskab i Spanien får HMF mulighed for i højere grad selv at drive og udvikle sine aktiviteter på det spanske marked med bedre tilpasning til lokale behov og større fleksibilitet i forhold til den daglige drift. 


HMF’s nye spanske datterselskab - HMF España - bliver et selvstændigt datterselskab og dermed søsterselskab til HMF’s øvrige datterselskaber i Danmark, Norge, England og Tyskland. 



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.