NORSK MYNDIGHED EFTER KONTROL:
ADR-transporter kører ofte på den anden side af reglerneTorsdag 21. november 2024 kl: 12:13 Af: Redaktionen- Det er lidt pudsigt at denne type gods aldrig står bagerst på ladet, men alltid er godt gemt inde blandt andet gods, når den køres ulovlig, siger kontrollør hos Statens vegvesen Geir Thomas Finstad
Syv ADR-køretøjer blev taget for brug på reglerne - fire af dem blev anmeldt for brud på reglerne om transport af farligt gods. Eksempelvis fandt kontrollørerne 1.000 liter svovlsyre i en umærket stykgods-transport, hvilket førte til en anmeldelse. Statens vegvesen peger på, at transport af farlig gods uden korrekt mærkning eller mærkning af køretøjet i det hele taget i værste fald kan være katastrofalt og udgøre en meget stor risiko for både redningsmandskab og natur ved en ulykke. Skulle det for eksempel dreje sig om en lækage af svovlsyre, kan det resultere i svært store skader på personer og natur. Kontrollør på stedet, Geir Thomas Finstad, fortæller til det norske medie AT.no, at det bliver mere og mere almindeligt at overtræde ADR-reglerne - ofte på transporterm mellem norske terminaler. - Det er lovligt at køre med svovlsyre i en stykgodstransport, men der er krav om mærkning af transporten, og papirerne skal være tilgængelige, siger Geir Thomas Finstad. Han fortæller videre, at godset typisk er med i en stykgodstransport. Nu opfordrer han til at man får udelukket ulovlig transport. AT.no skriver, at der er mange norske transportører, som bliver stoppet med ulovligt gods. Geir Thomas Finstads observationer er, at det er stykgods, der går igen, når der afsløres ulovlig gods. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |