Afgørelse fra EU-Domstolen er ført ud på vejene

Fredag 1. november 2024 kl: 13:10
Af: Redaktionen

Færdselsstyrelsen fører ikke længere kontrol med kravet om ”return to home of the vehicle”. Kontrollen var baseret på et krav i EU's vejpakke fra 2020 om, at køretøjer skulle retur til deres hjemland hver ottende uge - et krav, som EU-Domstolen annullerede ved en afgørelse 4. oktober

Det  betyder:
  • At virksomheder med gods- og buskørselstilladelser ikke længere skal indsende dokumentation for, at deres køretøjer er vendt hjem til deres driftcentral inden for otte uger
  • At virksomheder, som aktuelt er under tilsyn, ikke skal indsende dokumentation for opfyldelse af kravet    

Færdselsstyrelsen forklarer, at den hidtidige kontrol er indstillet efter, at Den Europæiske Unions Domstol - EU-Domstolen - fredag 4. oktober afsagde dom i et sagskompleks indsendt af flere EU-lande vedrørende vejpakken fra 2020. 
 
 
Afgørelsen betyder, at domstolen har annulleret kravet om, at en transportvirksomheds køretøj skal returnere hjemlandet inden for otte uger efter, at køretøjer er kørt ud på en international transport.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.