FORURENINGSSAGEN VED ØLST:
Rammerne for en uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommune er lagt fastOnsdag 14. august 2024 kl: 13:13 Af: RedaktionenSVM-Regeringen har sat gang i en uvildig advokatundersøgelse af Randers Kommune's rolle og ansvar i sagen om det nu konkursramte selskab, Nordic Waste, der modtog og deponerede forurenet jord i en tidligere lergrav ved Ølst syd for Randers. En del af den deponerede jord begyndte at skride ud mod den nærliggende hovedvej sidste efterår. Samtidig har SVM-Rgeringen besluttet at give dispensation til et lån på 375 millioner kroner til Randers Kommune for de omkostninger, der er forbundet med at afværge og genoprette området efter de skader, der opstod efter jordskredet i Ølst - Vi skal til bunds i sagen om, hvad der gik forud for jordskredet i Ølst, så vi sikrer, det ikke sker igen. Vi skal have undersøgt, om kommunen har levet op til sit myndighedsansvar. Samtidig skal der laves en grundig gennemgang af lovgivningen, så vi sikrer, at reglerne virker, som de skal, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter: - Med dispensationen til lånet giver regeringen en hjælpende hånd til Randers Kommune og til det arbejde, der fortsat pågår med at afværge og genoprette skaderne efter jordskredet i Ølst. Som jeg har sagt tidligere, er regeringen klar til at drage alle nødvendige konsekvenser af Nordic Waste-sagen, det arbejde fortsætter vi med de beslutninger, der er truffet. Den uvildige advokatundersøgelse af Randers Kommune, som SVM-Regeringen har sat i gang, skal se på, om kommunens myndighedsbehandling har medført fejl eller forsømmelser. Miljøminister Magnus Heunicke har oplyst Folketingets partier om, at der vil blive arbejdet videre med et kommissorium for undersøgelsen, så opgaven kan sendes i udbud. Den uvildige advokatundersøgelse skal på kommunens tildeling af blandt andet miljøgodkendelser til de to forbundne selskaber Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S samt kommunens tilsyn med virksomhederne. For at opnå det fulde billede bør undersøgelsen omfatte perioden fra marts 2017, hvor DSH Recycling A/S ansøgte om miljøgodkendelse, og frem til december 2023, hvor Nordic Waste A/S udsendte en pressemeddelelse om, at jordskredet var i gang. Samtidig har SVM-Regeringen besluttet at give dispensation til et lån på 375 millioner kroner til Randers Kommune i tillæg til det statslige tilskud på knap 150 millioner kroner, et bredt flertal i Folketinget i marts blev enige om at give kommunen. Lånet på op til 375 millioner kroner skal hjælpe Randers Kommune med de udgifter, der fortsat er forbundet med at afværge og rette op efter skaderne efter jordskredet i Ølst. Lånedispensationen nedsættes med det beløb, som kommunen eventuelt vil få tilbage fra konkursboet efter Nordic Waste. Endelig er rammerne fastlagt for arbejdet med en undersøgelse af gældende ret, der skal undersøge, om miljøskadereglernes indretning fungerer efter intentionen. Der vil blive arbejdet videre med et kommissorium for et eksternt udvalg med deltagelse af relevante fagpersoner og interessenter. Fakta:
(Kilde: Miljøministeriet) ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |