Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab

Torsdag 21. marts 2024 kl: 15:24
Af: Redaktionen

Fagbevægelsens Hovedorganisation har på vegne af Fagligt Fælles Forbund (3F) ført en sag ved Arbejdsretten mod SAS Ground Handling Denmark A/S, der i retten var repræsenteret af Dansk Arbejdsgiverforening for DI

Arbejdsretten slår fast, at en aftale om funktionærlignende forhold indgået mellem 3F på arbejdstagersiden og SAS Ground Handling Denmark A/S ikke var ikke en overenskomst, men en lokalaftale, der ikke var en integreret del af Industriens Overenskomst.


Sagen angik en aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår for fag- og ufaglærte medarbejdere i SAS Ground Handling A/S, der var indgået i 1978. Hovedspørgsmålene i sagen var, om aftalen var en lokalaftale, der efter opsigelsesbestemmelsen kunne opsiges til udløb sammen med Industriens Overenskomst, eller om aftalen enten var en overenskomst i sig selv eller måtte anses for at være en integreret del af Industriens Overenskomst.


Arbejdsretten fandt på baggrund af aftalens karakter og indhold, at den måtte anses for at være en lokalaftale indgået under Industriens Overenskomst. Den var dermed ikke en kollektiv overenskomst som omhandlet i Hovedaftalens paragraf 7, stk. 2. Aftalen kunne heller ikke anses for at være en integreret del af Industriens Overenskomst. Aftalen kunne dermed opsiges efter opsigelsesbestemmelsen til udløb sammen med Industriens Overenskomst.


Interesserede kan se Arbejdsrettens dom her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.