Finance Manager hos ambulancefirma kommer fra transportvirksomhed

Onsdag 24. januar 2024 kl: 15:03
Af: Redaktionen

PreMed, som driver ambulancedrift i Region Nordjylland og hjælpemiddeldepoter i Region Syddanmark, har ansat Michael Vinding som Finance Manager. Han er oprindeligt uddannet revisor, men har de seneste otte-ni år varetaget økonomifunktioner i henholdsvis Würth Industri Danmark A/S og senest hos LS Intertank ApS


Michael Vinding blev uddannet revisor hos Brandt Revision i Fredericia i 2012. Efterfølgende arbejdede han som revisorassistent, først hos EY i Vejle og senere hos Ole A. Fischer Statsautoriseret revisionsanpartsselskab.
 

I januar 2015 skiftede han til virksomhedssiden og blev først Senior Financial Controller og senere Finance Manager hos Würth Industri Danmark A/S. I august 2022 blev Michael Vinding Financial Controller hos LS Intertank ApS, indtil han i efteråret 2023 påbegyndte sit nye job som Finance Manager hos PreMed.
 

En af Michael Vindings første opgaver hos PreMed har været at implementere virksomhedens økonomistyring i et nyt ERP-system. Nu arbejder han både med at styrke den løbende rapportering til ledelsen og med årsregnskabet for 2023.

 
Michael Vinding er 36 år og bor i Kolding med sin hustru og deres tre piger på 4, 7 og 9 år. I fritiden nyder han at være sammen med familien, at dyrke crossfit og at være fodboldtræner.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.