Herning-vognmand blev prist for sin indsats for mindre CO2-udledningTirsdag 28. november 2023 kl: 11:39 Af: RedaktionenFilialdirektør i Vestjysk Bank i Herning, Jørgen Nissen (tv), sammen med vinderen af årets ESG-pris - HV-Transport. HV-transport fik i sidste uge årets ESG-pris for arbejdet med at mindske virksomhedens CO2-aftryk og for at udvise et stort socialt ansvar. Prisen blev uddelt ved en ESG-konference for lokale virksomheder i Herning og Ikast-Brande kommuner tirsdag 21. november. ESG står for Environmental, Social, and corporate Governance - miljø-, social- og virksomhedsledelse Transportbranchen er en af de brancher, hvor CO2-udledningen er stor. Derfor er branchen en vigtig del af den grønne omstilling, og transportvirksomhedernes indsats gør en stor forskel. HV-transport er en af de virksomheder, hvor ledelse og medarbejdere har taget affære og arbejder aktivt med, hvordan de kan reducere deres CO2-udledning samtidig med, at de fortsat skal drive en rentabel virksomhed. Derfor er de blevet tildelt ESG-prisen 2023 i Herning og Ikast-Brande kommuner. Fra juryen lyder det blandt andet i begrundelsen: "HV-Transport har gjort sig bemærket, fordi de tør gå foran og vise vejen for andre i den grønne omstilling, selvom det er ressourcekrævende. De kigger på alle hjørner af forretningen lige fra deres værdikæde til internt i virksomheden. Deres indsatser har blandt andet resulteret i, at de har nedbragt virksomhedens samlede brændstofforbrug med 8 procent det seneste år, hvilket er meget imponerende. Samtidig fortjener de ESG-prisen for deres mangeårige arbejde med at skabe en rummelig arbejdsplads, hvor over 10 procent af medarbejderne i dag er rekrutteret blandt ledige på kanten af arbejdet". Alle interesserede har haft mulighed for at indstille en lokal virksomhed til årets ESG-pris. I alt var der tre nominerede, som var udvalgt blandt alle de indstillede kandidater af en jury. Juryen bestod i år af:
ESG-konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Bæredygtig Herning, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande og Vestjysk Bank. Konferencen skal inspirere og motivere lokale virksomheder til at arbejde med ESG og bæredygtighed. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |