Lastbilproducent og logistikvirksomhed indgår samarbejde om elektriske lastbilerTorsdag 9. november 2023 kl: 15:05 Af: RedaktionenScania CV AB med hovedsæde i Sverige og tyske sennder Technologies GmbH, der er en digital logistikvirksomhed med en fragtbørs med omkring 40.000 tilkoblede lastbiler, har annonceret, at de har dannet Juna, der er et joint venture, som skal føre an i elektrificeringen af landevejstransport i Europa Juna GmbH, der for nylig blev lanceret i Tyskland, har til formål at fremme udrulningen af elektriske lastbiler for dermed at fremskynde overgangen til et bæredygtigt transportsystem i overensstemmelse med ACEA/PICs fælles erklæring om, at "I 2040 skal alle nysolgte erhvervskøretøjer være fossilfrie". Juna, der har fået base i Berlin, introducerer en pay-per-use-løsning for elektriske lastbiler. Juna vil på den måde bane vejen for en storstilet indførelse af elektriske lastbiler, som i dag koster to-tre gange så mege ti indkøb, som tilsvarende lastbiler med dieseldrivliner. Ved at tilbyde adgang til garanterede godsmængder på sennders digitale platform vil Juna kunne gøre forhindringerne for indførelse af elektriske lastbiler mindre for kunderne. De forhindringer, der tænkes på i denne forbindelse omfatter de økonomiske udfordringer forbundet med høje etableringsomkostninger, restværdi og teknologirisiko. Derudover vil transportvirksomheder med juna få en kommerciel forudsigelighed gennem garanteret indtjening. Juna's løsning er en fuld pakke med Scania's batterielektriske el-lastbiler, reparation, vedligeholdelse, forsikring, digitale tjenester og analysetjenester. Ud over forbrugsbaserede gebyrer og garanteret udnyttelse optimerer Juna gennem dataanalyse elektrificeringsstrategier og simulerer velegnede ruter for elektriske lastbiler. Ved at fjerne de risici, der er forbundet med indførelse af elektriske lastbiler og strømline driften, vil Juna kunne spille en afgørende rolle i at nedbringe CO2-udledningen og fremme overgangen til et bæredygtigt transportsystem. Første kunde Et pilotprojekt er for nylig blevet sat i gang med succes. Den første kunde har indsat en elektrisk lastbil, der er leveret af Juna. Lastbilen lades med vedvarende energi og udfører op til 10 rundture om ugen lige som sin dieselforgænger. Lastbilen kører for en dagligvare-leverandør i Stuttgart-området. Med potentiale til at opnå en årlig reduktion på 93 tons CO2 alene med den første lastbil vil omfanget af pilotprojektet blive udvidet til også at omfatte langtursruter i løbet af 2024. Projektet er afhængig af eksisterende offentlig ladeinfrastruktur og med driftsomkostninger pr. km på niveau med nuværende udgifter for tilsvarende dieseldrift. - Dette er et afgørende øjeblik for vores branche, og vi er glade for at samarbejde med Scania om at skabe et joint venture, der vil fremskynde udbredelsen af el-lastbiler. I betragtning af, at de koster to-tre gange mere i indkøb end diesellastbiler, og at 70 procent af alle lastbiler i Europa ejes af mindre transportører med færre end 10 enheder, vil kombinationen af Juna's pay-per-use-tilbud og sennders kapacitetsudnyttelse effektivt fjerne barriererne for at indføre el-lastbiler i europæisk landevejstransport, siger David Nothacker, der er administrerende direktør for sennder. Gustaf Sundell, der er Executive Vice President og chef for Ventures and New Business hos Scania, fremhæver, at Juna er resultatet af et samarbejde mellem to virksomheder med supplerende ekspertise inden for områderne el-lastbiler og digital logistik. - Det vil fremskynde overgangen til elektrificeret tung transport. Scania udforsker nye løsninger for at finde nye måder at skabe værdi for vores kunder både nu og i fremtiden, og vi er stolte af at se dette projekt med sennder komme til live. Vi tror, at det vil spille en vigtig rolle i at drive skiftet til et bæredygtigt transportsystem, siger han. Scania CV AB og sennder underskrev en joint venture-aftale i maj i år og har opnået de nødvendige godkendelser fra relevante konkurrencemyndigheder. Om sennder:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |