Vognmand på Sydsjælland valgte lastvogn fra VolvoMandag 2. oktober 2023 kl: 11:53 Af: RedaktionenSallerup Vognmandsforretning ApS, der har hjemsted i Sallerup nordvest for Vordingborg på Sydsjælland, har fornyligt taget en ny tre-akslet Volvo FH500 med turbocompound-motor i brug. Den nye trækker kommer til at køre i fast pendulfart med roer mellem roedyrkerne på Sydsjælland og sukkerfabrikken i Nykøbing
Derudover har Sallerup Vognmandsforretning valgt Volvo Connect-abonnementet Chaufførtider, som hjælper chaufføren med at overholde køre/hviletidsreglerne. Chaufføren kan desuden oprettes til Volvo Connect app og se køre/hviletidsinfo. Der er ligeledes Volvo Guldservicekontrakt på bilen for maksimal driftstid med alle reparationer og forebyggende vedligeholdelse inkluderet. Trækkeren er opbygget hos Lavmands, der har afdelinger i Ringsted og Silkeborg. BL Lakering i Ringsted har stået for lakeringen af opbygningen, mens en anden Ringsted-virksomhed - Gitte’s Skiltecenter - har stået for at sætte navn og skilte på bilen. Volvo Truck Center i Nr. Alslev har stået for slutklargøringen af den tre-akslede trækker, der er finansieret via Volvo Financial Services og solgt og leveret af Rasmus Vedel fra Volvo Truck Center Nr. Alslev. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |