Vognmand fra Galten valgte V8'er med udstyr

Fredag 26. maj 2023 kl: 13:48
Af: Redaktionen

Vognmand fra Galten valgte V8'er med udstyr

En-bils vognmand Henrik Høj, der har hjemsted i Galten mellem Aarhus og Silkeborg, har for nyligt fået leveret en tre-akslet Scania R 660 V8 6x2, hvor han havde sat krydser ved stort set det meste på udstyrslisten - og fået sat navn på - Fast & Furious

Henrik Høj har været selvkørende vognmand i godt fire år, og den nye bil erstatter en Scania 580’er, som vognmanden købte brugt for knap to år siden. Det er Scania Aarhus, der har stået for opbygningen og FRP Skilte i Viborg, der har lavet skrift og stafferinger på trækkeren. 


Skiltemaleren har blandt andet skrevet Fast & Furious på bilens sideskørter, og ideen var faktisk ikke vognmandens. 


- Det var skiltemaleren, der synes, vi skulle prøve det, og så sagde jeg ”ja ja, lad os det”. Og jeg er meget tilfreds med det. Jeg synes, det ser godt ud, siger Henrik Høj. 


Bilen og dens vognmand kører ”alt muligt”. Fra tenthouses til sommerens festivaler til gulvbeton i en specialtrailer. Firmaadressen er i Galten og det foretrukne mærke er Scania. 


- Jeg har altid været Scania-mand. Sådan er det bare, lyder det fra Henrik Høj. 


Bilen er fuldt fuftaffjedret, har retarder og to-strengs hydraulikanlæg - plus en masse udstyr, der skal gøre hverdagen mere fornøjelig for vognmanden.


Den nye bil er solgt af Martin Jensen fra Scania Aarhus, og Henrik Høj. har tegnet RM-serviceaftale på trækkeren.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.