Toldstyrelsen fandt 14 kg narko i Hirtshals

Tirsdag 23. maj 2023 kl: 10:11
Af: Redaktionen

Toldstyrelsen fandt 14 kg narko i Hirtshals

Ved en stikprøvekontrol lørdag 6. maj fandt toldere otte kg amfetamin og seks kg hash i en bil på havnen i Hirtshals. Sagen er overgivet til Nordjyllands Politi

Bilen, der skulle om bord på en færge til Norge, blev taget ud til rutinemæssig stikprøvekontrol af Toldstyrelsen på Hirtshals Havn. Bilen viste sig at indeholde i alt otte kg amfetamin og seks kg hash. Det var den forklaring, som bilen fører gav, der undrede tolderne, og derfor valgte de at tage bilen med til yderligere kontrol i en undersøgelseshal.


- Bilen blev gennemsøgt med toldhund, der viste interesse flere steder. Efter nærmere kontrol fandt vi de mange kg narkotika bagerst i bilen og pakket i flere lag vakuum, hvorefter politiet blev tilkaldt, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.