Vognmandsorganisation kritiserer finanslovsforslag for vejafgiftdelenTorsdag 23. marts 2023 kl: 13:23 Af: RedaktionenSVM-regeringens finanslovsforslag, der blev fremsat torsdag, er på transportområdet præget af planerne om en kilometerafgift for lastbiler fra 2025. Vognmandsorganisationen, DTL, kalder det for vejtransportens hidtil dyreste administrative projekt Lastbiler skal efter planerne i gennemsnit betale 1,30 kr. pr. kørt kilometer fra 2025 på ca. 11.000 kilometer statslige og kommunale veje. Fra 2027 gælder det på hele vejnettet, der omfatter 75.000 kilometer veje. Med den kilometerbaserede vejafgift siger Danmark farvel til den ud den eksisterende vejbenyttelsesafgift - et farvel, som DTL fremhæver, vil koste staten mellem 400 og 500 millioner kroner årligt. - Jeg vil betegne dette projekt, som det dyreste nogensinde, der, trods visioner om en grøn fremtid, i øjeblikket kun går ud på at udvikle et administrativt apparat, der ikke har set sin lige i vejtransportens historie, siger DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard, og fortsætter: - Der er tale om en ekstrem dyr og særdeles ineffektiv måde at opkræve skat på. Omkostningen til administration svarer til næsten 30 procent af nettoprovenuet på 1 milliard kroner årligt. Det er bygget på en formodning om, at 10 procent af lastbiltrafikken i 2030 vil være el-drevet, og det udelukker fuldstændig brugen af for eksempel biodiesel og biogas. Vi mener ikke, at det balancerer overhovedet. Som statens betaling til det statslige selskab, Sund & Bælt A/S, der er udpeget til at stå for opkrævningen af kilometerafgiften, er der afsat 192,7 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, 193,7 millioner kroner i 2027 og 199,3 millioner kroner årligt i 2028 og frem. Pengene skal bruges til implementering, herunder udvikling og indkøb af udstyr og den efterfølgende drift af vejafgiftsordningen. Desuden er der afsat en reserve på 42,2 millioner kroner årligt i 2025 og frem til udbud af eksempelvis it-systemer og vejsideudstyr. Justitsministeriet får bevilliget en reserve på 25 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til ”håndtering af udgifter”, mens der tilføres en reserve på 4,1 millioner kroner årligt til Færdselsstyrelsens administration. Hertil kommer flere millionbeløb i årene fra 2025 og frem til Motorstyrelsen, Vejdirektoratet og Gældsstyrelsen. Eneste lyspunkt er ifølge Erik Østergaard, at finanslovsforslaget afsætter 239 millioner kroner årligt fra 2025 og frem til vejvedligehold i stat og kommuner i forbindelse med kilometerafgiften: - Det er penge, som regeringen skønner, skal dække eksterne omkostninger ved samtidig indførsel af længere og tungere lastbiler - blandt andet syv-akslede vogntog. Den del af projektet kan det til gengæld ikke gå stærkt nok med at få op at køre. Her er det win-win både for vognmænd og klima, siger Erik Østergaard. Interesserede kan se SVM-Regeringens forslag til finanslov for 2023 her: Normalt bliver finanslove vedtaget inden årsskiftet til det år, der omhandler. PÅ grund af det sene valg og langvarige regeringsforhandlinger, nåede SVM-Regeringen, der blev præsenteret 14 december 2022 ikke at fremlægge et finanslovsforslag, som Folketingets partier kunne tage stilling til. Derfor har Folketinget vedtaget, at 2022-finansloven blev ført videre ind i 2023, ind til årets finanslov var vedtaget. SVM-Regeringen er en flertalsregering, så der er umiddelbart et flertal for det forslag, der er lagt frem. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |