Rederi fragtede som forventet mindre gods i februarMandag 13. marts 2023 kl: 10:48 Af: RedaktionenDe samlede mængder gods, som rederikoncernen DFDS fragtede i februar 2023, lå 8,6 procent lavere end i samme måned sidste år. Justeret for forretningsområdet , Channel, der er påvirket af en nedgang i markedet og overkapacitet, lå godsmængderne 5,8 procent lavere Godsmængderne på DFDS' forretningsområde, North Seas, lå lige under sidste år på grund af en vis afmatning i mængderne til og fra Storbritannien. Mediterraneans mængder var ligeledes lige under sidste år, da jordskælvet i Tyrkiet sænkede varestrømmene i nogle uger. Forretningsområdet Channel's mængder var lavere end sidste år efter en fortsat nedgang i markedet og en negativ påvirkning fra en tredje færgeoperatørs indtræden. Baltic Seas mængder var fortsat negativt påvirket af krigen i Ukraine. For de seneste tolv måneder - 2023-22 - var der en nedgang i de samlede transporterede fragt-lanemeter på 4,7 procent fra 43,3 millioner i 2022-21 til 41,3 millioner i 2023-22. Nedgangen var 2,3 procent justeret for Channel. Når det gælder passagertransport-området hos DFDS, er antallet af passagerer fortsat med at stige efter corona-tiden og blev mere end fordoblet til 211.000 svarende til 89 procent af antallet i februar 2019 - den seneste sammenlignelige måned før corona-tiden. Antallet af biler svarede til 85procent af mængderne i 2019. For de seneste tolv måneder 2023-22 var det samlede antal passagerer 4,0 millioner sammenlignet med 1,0 millioner i 2022-21 og 5,1 millioner i 2019.
(Kilde og tabel: DFDS) ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |