Biogaslastbil med 500 hk-motorskal køre CO2-udledningen langt nedOnsdag 1. februar 2023 kl: 10:02 Af: Redaktionen![]() Volvo Trucks lancerer nu en lastbil med en 500 hk motor, der kan køre på flydende biogas. Den nye lastbil kan udføre transportopgaver over lange afstande samtidig med, at den samlede CO2-udledning reduceres For fem år siden lancerede Volvo Trucks en serie lastbiler, der kan køre på flydende biogas, der blandt andet benævnes bio-LNG. Det er et bæredygtigt brændstof, der kan produceres på mange måder - eksempelvis af organisk affald, som madrester. Brændstoffet kan reducere CO2-udledningen med op til 100 procent i forhold til fossil diesel. - Kørsel på biogas er et godt supplement til elektrificerede transporter, der hjælper vognmænd med deres bæredygtighedsambitioner og sigter mod klimaneutrale transporter, siger Daniel Bergstrand, der er produktchef for gasdrevne lastbiler hos Volvo Trucks. Volvo Trucks nye gasdrevne lastbil på 500 hk, der fået som FM, FMX og FH-modeller, supplerer de tidligere motoreffekter på 420 og 460 hk. Gasmotorerne får også store tekniske opdateringer, der gør dem op til fire procent mere brændstofeffektive, hvilket sammen med en ny 10 procent større brændstoftank bidrager til en endnu større rækkevidde. - Vores effektive gasdrevne lastbiler har en ydeevne, der kan sammenlignes med de tilsvarende dieselversioner. Tankning af biogas er næsten lige så hurtig som tankning af diesel, og det voksende netværk af over 600 tankstationer for både bio-LNG og LNG i Europa gør dem ideelle til langturskørsel, fremhæver Daniel Bergstrand. Ingen enkelt løsning kan løse klimaforandringerne Det udvidede udvalg af gasdrevne lastbiler passer godt til Volvo Trucks’ tre-vejs strategiske køreplan for at nå nul-emissioner ved landevejskørsel: batterielektriske lastbiler, brændselscelle-lastbiler og lastbiler med forbrændingsmotorer, der kører på bæredygtige brændstoffer som biogas eller HVO. - Der er behov for flere tekniske løsninger, fordi tilgængeligheden af energi- og brændstofinfrastruktur er meget forskellig fra land til land og region til region, og også fordi kravene til hver transportopgave kan variere, siger Daniel Bergstrand. Store planer om at erstatte fossil LNG med bio-LNG i Europa Den europæiske produktion af bio-LNG forventes at stige hurtigt i bestræbelserne på at skifte væk fra brugen af fossil LNG. EU-Kommissionen har fremlagt en plan, kaldet REPower EU, hvor der er fokus på at skabe markant øget indenlandsk produktionskapacitet til forskellige typer energi. Planen er at 10-doble den årlige biogasproduktion inden 2030, og sektoren har sat gang i en hurtig vækstfase. Også uden for Europa møder potentialet for biogas stor interesse. Fakta om Volvos gasdrevne lastbiler:
Fakta om flydende gas:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |