Danmark lancerer verdens første digitale skibsregisterTorsdag 19. januar 2023 kl: 12:24 Af: RedaktionenDanmark har i denne uge søsat verdens første digitale skibsregister. Det skal nedbringe mængden af papirarbejde og højne sikkerheden i forhold til skibsregistrering Der er i dag over 6.000 skibe registreret i de danske skibsregistre. Den praktiske indregistrering af skibe og ændring af registreringer i forbindelse med eksempelvis ejerskifte er indtil nu foregået manuelt. Derfor har Søfartsstyrelsen i denne uge lanceret det nye digitale skibsregister, der skal lette arbejdsbyrden med hurtigere og mere effektive arbejdsgange for alle, der er involveret i registreringen af et skib i Danmark. Samtidig bidrager systemet med et ekstra lag af sikkerhed og kontrol i forhold til skibsregistrering. - Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt for fremtidens skibsfart. Lanceringen af det digitale skibsregister i dag er et væsentligt initiativ i den forbindelse. Det digitale skibsregister gør op med manualt papirarbejde og har stort potentiale til at effektivisere og lette de administrative byrder for rederier ved skibsregistrering og skibshande, siger vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Niels Peter Fredslund, Interesserede kan finde mere information om det digitale skibsregister her: Idriftsættelse af Digitalt Skibsregister ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |