ERHVERVSORGANISATION HAR FIRE FORSLAG:

Sådan bliver lastbilerne

Tirsdag 13. december 2022 kl: 13:59
Af: Redaktionen

Fire konkrete forslag fra Dansk Industri kan blive en del af et nødvendigt grønt gearskifte i transportsektoren. Det mener Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri

Med udgangspunkt i, at Danmark skal mindske klimapåvirkningen fra transportsektoren lancerer DI fire konkrete forslag, der kan udgøre en del af de forandringer, der skal til.


Forslagene er præsenteret i en analyse fra DI transport, og overskrifterne på forslagene er:
  • Drop kilometerafgiften på lastbiler indtil et system er klar til alle køretøjer - og erstat med højere dieselafgift
  • Fjern afgiften på grønne brændstoffer
  • Giv tilskud til køb af grønne lastbiler
  • Fremskynd udrulningen af ladestandere til el-lastbiler

- Den kommende regering skal vælge guleroden over pisken, og derfor skal disse fire forslag være bærende elementer i en klimaplan for den tunge transport, siger Lars Sandahl Sørensen.


Hen understreger, at den grønne omstilling ikke når i mål, selv om de fire forslag bliver gennemført.


- Vores kommende regering bør stille sig i spidsen for en langsigtet strategi, der intelligent mindsker udledningen fra den tunge transport. Transportvirksomhederne er allerede i fuld gang, og de har siden 1990 mindsket udledningen, selvom lastbilerne kører med mere gods i dag. Men omstillingen er dyr, og det er ikke en opgave, som transportvirksomhederne kan løse alene. Vi skal også som samfund være parate til at investere i den grønne omstilling af transporten og fjerne de politiske benspænd, der holder omstillingen tilbage, siger Lars Sandahl Sørensen.


Han minder i den forbindelse om, at transportvirksomhederne løfter et kæmpe samfundsansvar.


- De forsyner os med muligheder hver evigt eneste dag. De sørger for, at vi vågner op til friske madvarer på hylderne, at håndværkerne har materialer, og at havmølleparkerne kan opføres. Vi har som land brug for velfungerende godstransport. Det danske samfund har kæmpemæssig interesse i sunde logistik- og transportvirksomheder, der kan levere deres ydelser på konkurrencedygtige vilkår. Og det skal de kunne blive ved med, siger direktøren.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.