Danmarks største erhvervshavn er blevet optaget i globalt klimainitiativOnsdag 9. november 2022 kl: 10:14 Af: RedaktionenAarhus Havn er optaget i Science Based Targets initiative og tilslutter sig dermed målsætningen om at holde stigningen i den globale opvarmning under 1,5 grader. Ifølge Science Based Targets initiative's web-side er den østjyske havn tæt på målet om at kunne under 1,5 grader - Som Danmarks største erhvervshavn følger der et helt særligt ansvar. Vi forpligter os gennem Science Based Targets-initiativet på at reducere udledningerne i scope 1 og 2, og vi går faktisk længere end det. For vi ønsker at være helt CO2-neutrale i 2030 og forpligter os på at måle og reducere udledningerne i scope 3, siger Anne Zachariassen, der er COO - driftsdirektør - hos Aarhus Havn. - Vi har en afgørende rolle for ikke bare Aarhus og Østjylland, men for hele Danmark. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at tage et ansvar for den verden, vi er en del af, siger hun videre. Anne Zachariassen, der i sit daglige arbejder blandt andet har fokus på bæredygtig drift, blev sidste år kåret som ”Årets Sustainability Leder” blandt fem kandidater. Bag prisuddelingen står det digitale medie Sustain Report, der er målrettet læsere med interesse for bæredygtighed på tværs af brancher og sektorer. Science Based Targets-initiativet er et samarbejde mellem CDP, United Nations Global Compact, World Resources Institute og WWF Verdensnaturfonden / WWF Denmark og er en uafhængig standard, der med baggrund i klimaforskningen stræber efter at begrænse den globale opvarmning med 1,5 grader. En søgning under "port" på Science Based Targets-initiative's webside gav onsdag 9. november 2022 følgende resultat, hvor vi har sorteret virksomheder fra, der mere perifert har med havnedrift og havne at gøre: Adani Ports and Special Economic Zone Limited India, Asia DP World United Arab Emirates (UAE), Asia JM Baxi Ports & Logistics Limited India, Asia Port of Newcastle Australia, Oceania Port of Aarhus Denmark, Europe Ports of Auckland Limited New Zealand, Oceania Royal Vopak (tankterminal-virksomhed med terminaler en række stder verden over) Netherlands, Europe The Port Authority of New York and New Jersey United States of America (USA), North America ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |