CO2-udledning ved godstransport skal indrapporteres om godt ét årMandag 31. oktober 2022 kl: 12:00 Af: RedaktionenFra 2024 skal en række virksomheder, blandt andet transport- og speditionsvirksomheder rapportere deres klimabelastning (CO2-udledning) fra både bygninger og køretøjer. Det betyder, at transportkøberne vil efterspørge data fra transport- og speditionsvirksomhederne om udledning af CO2 ved transport af gods I den anledning - og for at skabe den bedst mulige viden om, hvordan virksomheder beregner CO2-udledningen ved transport af gods - inviterer interesseorganisationen Danske Speditører til en række informationsmøder i løbet af november. Møderne tager udgangspunkt i manualen ” ”Danske Speditørers guide for CO2-beregning og deklaration” og giver et indblik i, hvordan man skaber data og leverer data til kundernde. På møderne vil Katrine Ziska fra Jyske Bank A/S fortælle om de fremtidige krav til bæredygtighedsrapportering, data og indhold fra både myndigheders- og kunders side. Efterfølgende vil Lars Dagnæs, der har skrevet Danske Speditørers guide for CO2-beregning og deklaration, gennemgå manualen, fortælle, hvordan man laver CO2-beregninger for transport af gods i virksomhederne. Der er efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål til både Katrine Ziska og Lars Dagnæs. Møderne afholdes tirsdag 22. november i København og fredag 25. november i både Silkeborg og Kolding. Interesserede kan læse mere om møderne her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |