Bilimportører præmierede firmaer for grønne målFredag 28. oktober 2022 kl: 13:43 Af: Redaktionen![]() Årets Green Fleet Award, som interesseorganisationen De Danske Bilimportører i år uddelte for første gang, gik til Andel, Rambøll og Novo Nordisk. De tre virksomheder får i hver deres kategori prisen for deres indsats med at omstille deres bilflåder til nulemissionsbiler - En grøn omstilling af bilparken blandt virksomheder, er en del af rejsen til at blive CO2-neutral. I dag markerer vi - sammen med DBI IT - den rejse ved at overrække en Green Fleet Award til de virksomheder, som gør det godt. Forhåbentlig er prisen med til at inspirere andre virksomheder, sagde administrerende direktør i De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, ved prisoverrækkelsen. Det er første gang, De Danske Bilimportører uddeler Green Fleet Award. Prisen uddeles i tre kategorier baseret på størrelsen af virksomhedernes personbilsflåder og tager udgangspunkt i andelen af elbiler. Andel vinder i kategorien ”virksomhedsflåder mellem 25 til 50" Rambøll vinder i kategorien”virksomhedsflåder mellem 51 til 100" Novo Nordisk vinder i kategorien”virksomhedsflåder på 100+" Amitiøse mål er vejen til en grønnere bilflåde I Novo Nordisk har de et mål om helt at fjerne CO2-emissioner fra deres globale bilflåde. Derfor er de startet på hovedkvarteret i Danmark, hvor over halvdelen af bilflåden er elbiler i dag, og de forventer, at alle firmabiler er elbiler i 2025. - Det har krævet mod og vedholdenhed at nå hertil, og derfor er vi rigtig glade for at modtage anerkendelsen, som vi modtager på vegne af alle vores medarbejdere. Det er medarbejderne, der hver dag viser, at det kan lade sig gøre at konvertere firmabiler til elbiler. Vi håber, at prisen kan inspirere andre virksomheder til at gøre ligesom os, fordi kun ved en fælles indsats kan vi nedbringe CO2 fra biler på vejene, sagde Dorethe Nielsen, der er chef for miljøstrategi hos Novo Nordisk. Også hos Rambøll er man glade for prisen. - Transport står for næsten en trediedel af den samlede CO2-udlledning i Danmark. Vi er meget stolte over at vinde denne Green Fleet Award 2022 og dermed vise vejen for de mange virksomheder, som står på spring for at gøre deres bilflåder grønne. Samtidig tager vi, så at sige, vores egen medicin og viser vores kunder, at vi går all in på bæredygtighed, sagde administrende direktør for Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen. I Andel sætter de også turbo på den grønne omstilling, og de mener, at det aldrig har været mere akut end netop nu. - Nøglen ud af klima- og energikrisen er grønne løsninger - herunder omstilling af vores fossile transport. I Andel er vi godt på vej. Gennem vores datterselskab Clever investerer vi massivt i udrulningen af den danske ladeinfrastruktur. Alle kolleger med en firmabil har allerede skiftet til en elbil, bestilt eller venter på levering af en elbil. Næste fokus er på omstilling af vores store bilpark med service- og montørvogne. At have vundet Green Fleet Award 2022 giver ekstra energi til netop den opgave, siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør, Andel. Datagrundlaget for prisuddelingen stammer fra DBI IT A/S, som står bag fleet management-systemet, Qanto Fleet. - I DBI IT ser vi det som et vigtigt bidrag til den grønne omstilling at kunne tilbyde flådeejerne præcis og detaljeret indsigt i deres vognpark og skabe gennemsigtighed omkring CO2-påvirkning, brændstofforbrug og omkostninger. Derfor giver det mening at uddele en Green Fleet Award, siger kommerciel direktør i DBI IT, Peter Andersen. Tekst til billedet øverst: Dorthe Nielsen, Miljøchef i Novo Nordisk (tv), Ib Enevoldsen, administrerende direktør i Novo Nordisk, Jesper Hjulmand, administrerende direktør i Andel og Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |