Transportvirksomhed vil køre skibscontainere med 10 elektriske lastbilerTirsdag 11. oktober 2022 kl: 10:05 Af: RedaktionenAncotrans A/S - Anders Nielsen & Co - der har specialiseret sig i transport af skibscontainere - har sammen med Volvo Danmark A/S underskrevet en hensigtserklæring om, at Volvo Danmark skal levere 10 Volvo Electric FH 4x2 lastbiler i løbet af det kommende forår Baggrunden for at indgå et samarbejde med Volvo Trucks om levering af 10 to-akslede Volvo Electric FH-trækkere er, at Ancotrans ønsker at bidrage til en grønnere fremtid. Intentionen er, at to af lastbilerne skal køre i Danmark, fire i Sverige og fire i Tyskland. - Jeg har selv prøvekørt en af el-lastbilerne, og jeg er sikker på, at kørekomforten kommer til at glæde rigtig mange chauffører i fremtiden. El bliver uden tvivl en del af fremtidens tunge transport, og vi ser frem til at tage hul på denne vigtige transformation, siger Anne Kathrine Steenbjerge, der er administrerende direktør i Ancotrans A/S. Hos Volvo ser man elektriske lastbiler som en vigtig del af løsningen til at reducere CO2-udledningen, men indtil videre udgør de kun en lille procentdel af det samlede lastbilmarked. - Vi er stolte og glade for samarbejdet med Ancotrans. For de fleste kunder føles det som et stort spring at skifte til el, men for Ancotrans er det et naturligt valg. En mere grøn og bæredygtig transport har længe været på dagsordenen hos Ancotrans, hvor flere alternativer løbende afprøves på deres nordeuropæiske markeder, ligesom kunderne har muligheden for at CO2-kompensere deres transporter. Volvo ser frem til et spændende og udviklende samarbejde med Ancotrans, lyder det fra Joakim Bansholm Nilsson, der er Forretningsudviklingschef Zero Emission i Volvo Danmark A/S. Om Volvo FH Electric: Akselkonfigurationer:
Om Ancotrans A/S:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |