Vognmand på Midtfyn tog to trækkere i brugMandag 10. oktober 2022 kl: 10:13 Af: Redaktionen![]() Vognmandsforretningen Niels Nielsen & Søn ApS, der har hjemsted i Søllinge mellem Odense og Ringe på Fyn, har fornyligt fået leveret to nye tre-akslede Iveco-trækkere. Dermed er de 9 ud af vognmandsforretningens 12 lastbiler levret af Iveco De to nye Iveco-trækkere er en tre-akslet Iveco S-Way bogietrækker og en Iveco X-Way tandemtrækker. - Vi er rigtig glade for Iveco, og det skyldes både selve lastbilerne samt den gode service vi får hos Iveco i Odense, siger vognmand Gunner Nielsen, der er tredie generation i vognmandsforretningen, som blev etableret af hans farfar. Gunner Nielsen driver i dag forretningen sammen med to brødre. Faktisk arbejder fjerde generation Nielsen også med lastbiler. Det er Gunners søn Niels, der tilfældigt eller ikke helt tilfældigt har samme fornavn, som sin oldefar Nielsen og desuden er uddannet IVECO- mekaniker. Klarer sig uden eget værksted Så kunne man jo fristes til at tro, at Niels Nielsen & Søn har eget værksted, hvor unge Niels holder vognmandsforretningens mange grønne Iveco'er i topform, men det er ikke tilfældet. Der er nemlig slet ikke service- og reparationsopgaver nok på forretningens ni Iveco'er til, at det giver mening at drive eget værksted. Derfor arbejder Niels på Iveco's værksted på Krumtappen i Odense, hvor han gerne påtager sig at servicere familiefirmaets lastbiler, men også skruer på alle andre kunders lastbiler og transportmateriel. - Vores Niels er en dygtig mekaniker, men det er der også mange af de mange andre Iveco-mekanikere i Odense, der er. Vi får altid en rigtig god service og kan altid komme hurtigt til, hvis vi en sjælden gang står med et akut behov. Den almindelige service indpasser vi i den daglige drift, siger Gunner Nielsen. Billigere service og billigere indkøb - Vi har gode chauffører, der passer på bilerne, og det er vores erfaring, at bilerne er billigere at få serviceret og repareret. Og det med billigere gælder for resten også indkøbet af de nye Iveco'er i forhold til andre mærker. Alt i alt oplever vi den bedste totaløkonomi på vores Iveco'er i forhold til de andre mærker på markedet, siger Gunner Nielsen. Familien Nielsen kalder sig selv for en lokal vognmandsforretning, men faktisk kommer de grønne biler jævnligt over hele Danmark. Kunderne består af både private og erhvervsvirksomheder samt især landbruget. Opgaverne er meget alsidige med mindre opgaver med bortskaffelse af haveaffald og jord til større entreprenøropgaver med levering af sten og grus samt containerudlejning i større entrepriser. Ud over at bære den officielle titel af administrerende direktør i Niels Nielsen & Søn kører Gunner Nielsen selv dagligt i en af de ni Iveco'er - en nyere fire-akslet X-Way 8x4 forvogn med hejselad og overføringshænger til transport af containere. Om Niels Nielsen & Søns nye Iveco S-Way 570 6x2 bogietrækker med hydraulikanlæg:
Om Niels Nielsen & Søns nye Iveco X-Way 570 6x4 tandemtrækker med hydraulikanlæg:
Iveco On-kundeportal og -app tilbyder eksempelvis følgende tjenester:
Både Niels Nielsen & Søns nye S-Way og X-Way er solgt og leveret af transportkonsulent Søren Knoth fra Iveco i Odense. ![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |