Interesseorganisation for nordiske vognmænd fejrer sin 10-års dagOnsdag 28. september 2022 kl: 10:18 Af: RedaktionenDenne uge fejrer Nordic Logistics Association (NLA) sit 10-års jubilæum i Norge ved en stort anlagt konference på Automessen i Lillestrøm med fokus på klima og fair transport. Konferencen er arrangeret i samarbejde med Norges Lastebileier Forbund, der grundlagde NLA sammen med danske DTL og svenske SÅ Konferencen sætter fokus på værdien af nordisk samarbejde i arbejdet med den grønne omstilling af transportsektoren og håndhævelse af EU's nye Vejpakkeregler. - 10 år med et stærkt nordisk samarbejde på transportområdet har skabt markante resultater for vognmændene. Med EU’s Vejpakke har vi fået et regelsæt, som sikrer ordnede forhold i branchen, så vi kan gøre op med social dumping og sikre lige og fair konkurrence på det europæiske godstransportmarked. Til gavn for nordiske såvel som europæiske vognmænd, siger Erik Østergaard, der er formand for NLA og administrerende direktør i DTL. - Den nordiske koordination og indsats har i den forbindelse været afgørende i det tætte samarbejde med ikke mindst vores tyske og franske kolleger fra BGL og FNTR. Nu er fokus på at sikre håndhævelse og fælles forståelse af de nye regler, siger han og fortsætter: - Den næste og helt store udfordring er den grønne omstilling af transportsektoren. Ambitionerne er høje, både fra Bruxelles, men også nationalt fra regeringerne i Norden, som har vedtaget klimamål, der er endnu mere ambitiøse end, hvad man har vedtaget i EU. For en branche, som benytter sig af tunge køretøjer, hvor omtrent 99 procent i dag kører på fossile drivmidler, er udfordringen enorm. Om Nordic Logistics Association:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |