Træpiller er efterspurgte - også blandt tyveOnsdag 21. september 2022 kl: 11:54 Af: RedaktionenLidt efter klokken 13 tirsdag anmeldte en borger, at han havde fået stjålet en palle træpiller, han lige havde fået leveret. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Pallen med træpiller var sat af i hans garage, men var blevet fjernet i tidsrummet mellem mandag aften til tirsdag middag Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det er anden gang inden for en uge, at der bliver stjålet træpiller i politikredsen. I fredags blev der stjålet tre-fire tons træpiller fra en tank på en ejendom i Strøby. Politiet vil gerne i kontakt med vidner, som har bemærket et større køretøj, som kan have kørt træpiller væk fra ejendommen på Kalundborgvej nær Ærtebjerg mandag aften/natten til tirsdag. Politiet kan kontaktes på telefon 114. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |