Ny rapport viser stort pres på transportbranchen for at elektrificereOnsdag 21. september 2022 kl: 11:20 Af: RedaktionenLandevejstransport er det område, hvor presset for at reducere CO2-udledningen er størst. Det viser ny rapport, som analysevirksomheden Ipsos på vegne af Volvo Trucks har gennemført blandt førende e-handels- og produktionsvirksomheder i Europa. Rapporten viser også, at virksomhederne er villige til at betale mere for transportydelser udført med lavere CO2-udledning Ipsos har interviewet beslutningstagere i 100 store e-handels- og produktionsvirksomheder i otte europæiske lande om deres efterspørgsel efter fossilfrie transportydelser ved deres fremtidige indkøb. De fleste af disse virksomheder har opsat målsætninger for at reducere deres klimaaftryk. 78 procent af de adspurgte virksomheder svarer, at de er villige til at betale mere for transportydelser med ringe eller ingen CO2-udledning, og 85 procent af dem er parate til at skifte transportleverandør, hvis transportøren ikke opfylder deres krav om reduceret CO2-udledning. Undersøgelsen viser også en klar sammenhæng mellem virksomhedernes fremtidige forretningsmuligheder og deres valg af fossilfri transport. 60 procent af virksomhederne mener, at de risikerer at miste kunder inden for de næste tre år, hvis de ikke kan imødekomme deres forbrugeres efterspørgsel efter transportydelser med ringe eller ingen CO2-udledning. - Det er meget positivt at se den fremtidige efterspørgsel efter fossilfri lastbiltransport. Det betyder, at vi vil se et massivt skifte i branchen i de kommende år, siger Roger Alm, der er president for Volvo Trucks. - Vi tror, at elektrificering vil være den vigtigste drivkraft mod landevejstransporter med nul-emission, og vi er stolte af allerede nu at tilbyde fuldt elektrificerede lastbilalternativer til de fleste transportopgaver. At elektrificere betyder flere forretningsmuligheder, fortsætter han. Volvo Trucks har opsat et globalt mål om, at 50 procent af alle nye Volvo-lastbiler, som sælges i 2030, vil være batteri-elektriske eller udrustet med brændselscelleteknologi. Overgangen til elektrificeringen føres an af Europa og Nordamerika, hvor målene er endnu højere. For eksempel ligger ambitionen i Europa på en andel på ca. 70 procent fossilfri lastbiler af alle dem, der sælges i 2030. Fakta om undersøgelsen:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |