42-årig mistede dankort efter tur i pirattaxi

Mandag 19. september 2022 kl: 15:13
Af: Redaktionen

En 42-årig mand anmeldte søndag, at han om natten havde fået stjålet sit dankort i forbindelse med en pirattaxitur

Ifølge den 42-årige tog han omkring klokken 4.00 en pirattaxi hjem fra byen i Aarhus, og da "taxi'en" nåede frem til mandens bopæl, insisterede chaufføren på, at betalingen skulle ske med dankort i en terminal i bilen. 


Inden den 42-årige gik derfra, viste føreren af pirattaxien ham en særlig dans og dansede lidt rundt om ham. Først da han vågnede senere søndag, opdagede den 42-årige, at hans dankort var væk, og at der var hævet en del tusinde kroner på det.  


Østjyllands Politi opfordrer på det kraftigste til, at man ikke benytter sig af pirattaxier, da der har været adskillige lignende sager, hvor passagerer bliver udsat for tyveri eller røveri. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.