Personbilist kørte ind i venstre side af lastbil

Tirsdag 13. september 2022 kl: 11:19
Af: Redaktionen

Mandag aften skete der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi et færdselsuheld i krydset Nordre Ryevej/Munkholmvej i landsbyen Uglestrup ved Kirke-Såby mellem Holbæk og Roskilde. En 25-årig mand i en personbil var kørt ind i venstre side af en lastbil ført af 35-årig lastbilchauffør

Politiet kunne konstatere, at hverken den 25 årige i personbilen  eller den 35-årige i lastbilen var kommet noget til ved uheldet.


Ifølge politiet var den 25-årieg mand i personbilen kørt ad Nordre Ryevej mod syd frem til krydset ved Munkholmvej, hvor den 25-årige ville svinge til venstre. Han fortsatte frem over vigelinjen og kørte under svingningen ind i venstre side af en lastbil, som kom kørende ad Munkholmvej i østlig retning. Lastbilen var ført af en 35-årig mand fra Haderup .


Lastbilen kunne efterfølgende køre ind på en nærliggende p-plads, mens personbilen måtte afhentes af een bjergningsbil.


Politiet optog rapport om sammenstødet for at få belyst de nærmere omstændigheder ud fra en mistanke om, at Færdselslovens vigepligtsbestemmelser var blevet overtrådt.


Hvis man finder stedet på Google-maps, kan man se vigepligtsforholdene på stedet. Trafikken, der kommer ad Nordre Ryevej, har ubetinget vigepligt for trafikken, der kommer ad Munkholmvej.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.