Politiet anholdt rumænske tyve både lørdag og søndagMandag 12. september 2022 kl: 12:59 Af: RedaktionenLørdag aften blev to rumænske mænd anholdt af betjente fra politiets UKA Vest i Padborg, da de var på vej ud af Danmark med tyvekoster i en varebil. Søndag anholdt UKA Vest så fire rumænske mænd, der også var på vej ud af landet i en varebil med trailer - med tyvekoster på ladet og i varerummet De to rumænske mænd på 33 og 42 år blev søndag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i 15 dage, sigtet for indbrudstyveri. De to mænd blev anholdt lørdag aften i en varebil på Motorvej E45 nær grænsen af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Anholdelsen skete efter, at det stod klart, at varerummet blandt andet indeholdt professionelt værktøj, der var stjålet på byggepladser i Hovedstadsområdet. De to sigtede nægtede sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen. De fire rumænske mænd, som politiet anholdte søndag formiddag, var på vej ud af landet i en rumænsk varebil med trailer - fyldt med diverse elektronik, professionelt el-håndværktøj, fladskærmstv, tøj og sko med mere - alt sammen genstande, som politiet formodede stammede fra indbrud. De blev stoppet på Motorvej E45 nær den dansk-tyske grænde. De fire mænd, der var i alderen 26 til 37 år, blev anholdt og sigtet for indbrudstyveri. De nægtede sig skyldige. Anklagemyndigheden vurderer mandag, om der er grundlag for fremstilling i et grundlovsforhør. Om UKA Vest:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |