Ledighed blandt nyuddannede faglærte når laveste punkt i 14 årTorsdag 8. september 2022 kl: 09:18 Af: Redaktionen![]() 3,9 procent af de nyuddannede faglærte var ledige et halvt år efter endt uddannelse i 2021. Det er det laveste niveau siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det fremgår af analysen, at akademikerne fortsat halter bagefter faggrupper med en kort eller mellemlang uddannelse De seneste års økonomiske opsving har for bidraget positivt til beskæftigelsen, hvilket smitter af på de nyuddannede. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd. Særligt hos gruppen af faglærte ses den positive fremgang, hvor andelen af nyuddannede, der var ledige et halvt år efter endt uddannelse er faldet fra 8,7 procent i 2020 til 3,9 procent i 2021. Det er det laveste niveau siden 2008. - Det går godt for beskæftigelsen i Danmark, og der er rift om de faglærte. Det smitter af på tallene. Ikke siden før finanskrisen har andelen af ledige nyuddannede faglærte været så lav som i 2021, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. - Vi ser ind i et fremtidigt arbejdsmarked, hvor manglen på faglært arbejdskraft er stor. Den efterspørgsel bliver endnu større, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Den rekordlave dimittendledighed blandt nyuddannede faglærte tydeliggør den udvikling, siger hun videre. Akademierne halter fortsat efter Den samlede gruppe af nyuddennede, der er ledige et halvt år efter endt uddannelse er faldet fra 15,3 procent i 2020 til 8,5 procent i 2021. Ikke siden før finanskrisen har ledighedskøen blandt nyuddannede ligget så lavt. Ser man på forskellen mellem hoveduddannelsesgrupperne, så er det fortsat blandt de nyuddannede akademikere, at man finder den største dimittendledighed. 13 procent af de nyuddannede akademikere fra 2021 var ledige 26-29 uger efter endt uddannelse. Blandt nyuddannede med korte videregående uddannelser var det cirka 10 procent, mens det blandt de nyuddannede med en professionsbachelor var 8,5 procent, der var ledige et halvt år efter endt uddannelse. - Selvom vi ser færre nyuddannede, der er ledige på tværs af alle uddannelsesgrupper, er der stadig stor forskel på ledigheden hos den faglærte og akademikeren, siger Mie Dalskov Pihl og fortsætter: - Også inden for de enkelte fagområder er der fortsat markante forskelle. Hver femte nyuddannede akademiker inden for humaniora og kunst var ledig et halvt år efter endt uddannelse, mens det gjaldt hver trettende inden for økonomi og jura. Analysens hovedkonklusioner:
Interesserede kan læse AE's analysen her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |