Mindre spildtid giver mere fritidOnsdag 31. august 2022 kl: 10:32 Af: RedaktionenVejdirektoratet har onsdag sat gang i en kampagne, der skal få flere til at køre sammen og dermed bidrage til, at pladsen i bilerne bliver udnyttet bedre. Det vil give mere plads på vejene - og mindre spildtid og dermed mere fritid Færre biler på vejene betyder, at man kommer hurtigere frem - og det er til gavn for samfundsøkonomien, for når vi gang på gang holder i kø, så spilder vi tid og penge. Ifølge tal fra Vejdirektoratet svarede forsinkelserne på vejene i 2019 til et samfundsøkonomisk tab på 28 milliarder kroner - 28.000.000.000 kroner- hvilket svarer nogenlunde til prisen på Storebæltsbroen, da den blev bygget for omkring 30 år siden. Forskinkelserne kunne, hvis de blev undgået, bruges på fritidsaktiviteter, familieliv, arbejde eller noget helt fjerde. I forbindelse med kampagnen har Vejdirektoratet blandt andet undersøgt årsager til, at danskerne benytter og tilbyder samkørsel, og der peger langt størstedelen på økonomi som den største fordel. - Der er gode argumenter for at køre sammen, og privatøkonomi er bare et af dem. Afhængig af, hvor langt man har til arbejde, kan man spare tusindvis af kroner om året. Det kræver måske lidt overvindelse at dele privatsfæren med andre, og det kræver ikke mindst noget planlægning. Som en del af kampagnen kommer vi derfor også med gode råd til, hvordan man kan komme i gang med samkørsel og åbne bildøren for kolleger, naboer og andre, der skal samme vej, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Andreas Egense. Hvis man er for eksempel to personer frem for én i bilen og kører mellem Næstved og København på Sjælland - en strækning på i alt 176 kilometer tur-retur - så vil de begge spare mellem 81 og 147 kroner om dagen afhængig af valg af biltype og brændstof. Hvert år giver det en besparelse på cirka 18.000 til 32.000 kroner per person. I disse beregninger er besparelsen størst, hvis samkørslen sker i en benzinbil, hvor den årlige besparelse på pendlerstrækningen fra Næstved til København vil være på 32.000 kroner. Vejdirektoratet har udarbejdet en kampagneside, hvor man blandt andet kan læse mere om fordele ved at køre sammen og få råd til, hvordan man kommer godt i gang. Læs mere om samkørsel og delebiler her: Fakta om kampagnen:
På Vejdirektoratets hjemmeside kan man beregne den personlige gevinst ved at køre sammen – måske bare en enkelt dag eller to om ugen - klik her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |