HR-chef hos lastbilforhandler har Netto-erfaringMandag 22. august 2022 kl: 09:55 Af: RedaktionenThomass Ryander Christensen er blevet ansat hos lastbilforhandleren HEJ-Group, der har hovedsæde i Dalby på Sydsjælland. Thomass Ryander Christensen får som HR-chef ansvaret for organisationsudviklingen - Jeg er glad, stolt og ydmyg over at kunne dele, at jeg er startet i en ny stilling som HR-chef for HEJ Gruppen, samt alle datterselskaberne herunder, skriver Thomass Ryander Christensen på Linkedin. - Det er fantastisk, at være en del af en koncern, hvor engagementet er i top og mulighederne er mange. Der skal lyde et stort tak for den varme velkomst til alle i HEJ Gruppen. Jeg ser frem til alle de spændende udfordringer og opgaver som fremtiden bringer, skriver han videre. Thomass Ryander Christensen er uddannet organisationspsykolog fra Roskilde Universitet og diplomuddannet i ledelse fra Københavns Erhvervsakademi (KEA). HEJ-Group omfatter eksempelvis selskaberne HE Jørgensen A/S, der er MAN-forhandler, og Nyscan A/S, der blandt andet er serviceværksted for Scania. Derudover er HEJ Group medejer af Rea Group i Ringsted, som blandt andet er Iveco-forhandler ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |