Transportkoncern lægger milliarder til kvartalsresultatTirsdag 26. juli 2022 kl: 10:06 Af: RedaktionenDen dansk-baserede transportkoncern, DSV, har offentliggjort sit kvartalsregnskab for april kvartal i år. Kvartalsregnskabet viser en markant fremgang i omsætning og overskud - I andet kvartal 2022 fortsatte vi med at levere stærke resultater på tværs af alle forretningsområder. I årets første seks måneder blev EBIT før særlige poster fordoblet, og det frie cash flow mere end tredoblet i forhold til samme periode sidste år, siger DSV A/S' koncernchef, Jens Bjørn Andersen. Han peger på, at DSV A/S har gennemført det meste af GIL-integrationen og kan se tilbage på en hurtig og succesfuld integration takket være en solid indsats på tværs af organisationen. - Usikkerheden i den globale økonomi er blevet intensiveret, og efterspørgslen efter fragttjenester er aftaget i de seneste måneder. Alligevel er store dele af globale forsyningskæder udfordret af overbelastning, og vores fokus er fortsat på at hjælpe og finde de rigtige løsninger til vores kunder, siger han videre. På baggrund af det stærke resultat for første halvår af 2022 som helhed justerer DSV A/S forventningerne til 2022 om med et par milliarder kroner. EBIT før særlige poster forventes at ligge i intervallet 23.000-25.000 millioner kroner mod tidligere 21.000-23.000 millioner kroner. Forventningerne er baseret på en antagelse om en global BNP-vækst i niveauet to-tre procent for 2022. DSV A/S, der forventer, at efterspørgslen efter luft- og søfragt vil forblive blød resten af året, peger på, at usikkerheden omkring makromiljøet og det globale logistikmarked fortsat er høj, og at der kan forekomme ændringer i udsigterne.
(Kilde: DSV A/S' kvartalsrapport for andet kvartal 2022) Interesserede kan se hele kvartalsrapporten - engelsk - her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |