EU's innovationsfond investerer 1,8 milliarder euro i projekter inden for ren teknologi

Tirsdag 12. juli 2022 kl: 18:00

Af: Redaktionen

EU har uddelt en tredje runde tilskud med over 1,8 milliarder euro til investering i 17 store innovative projekter inden for ren teknologi. Der vil blive udbetalt tilskud fra Innovationsfonden til at bringe banebrydende teknologier på markedet inden for energiintensive industrier, brint, vedvarende energi, infrastruktur til CO2-opsamling og -lagring og fremstilling af centrale komponenter til energilagring og vedvarende energi. De udvalgte projekter i denne runde befinder sig i Bulgarien, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Nederlandene, Norge, Polen og Sverige

- Med de tilskud, der ydes i dag, støtter vi innovative virksomheder i hele Europa med henblik på at udvikle banebrydende teknologier, der skal fremme den grønne omstilling. Innovationsfonden er et vigtigt redskab til at opskalere innovationer inden for vedvarende brint og andre løsninger for den europæiske industri. Med 60 procent flere midler i forhold til Innovationsfondens første udbetalingsrunde kan vi støtte mere end dobbelt så mange projekter. Dette vil give et stort skub hen imod dekarbonisering af den energiintensive industri i Den europæiske Union, siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans.

De 17 projekter er blevet udvalgt i forbindelse med den anden indkaldelse af forslag til store projekter, hvilket indebærer, at de har kapitalomkostninger på over 7,5 millioner euro. Projekterne er blevet evalueret af uafhængige eksperter ud fra deres muligheder for at reducere drivhusgasemissionerne sammenlignet med traditionelle teknologier og innovere ud over den nyeste teknologi, samtidig med hvorvidt de er tilstrækkeligt modne til at blive iværksat. Projekterne er også udvalgt ud fra deres skalerbarhed og omkostningseffektivitet.

De udvalgte projekter dækker en bred vifte af sektorer, der bidrager til EU's dekarboniseringsindsats, såsom produktion, distribution og anvendelse af grøn brint, udvinding af brint fra affald, offshore-vindkraft, fremstilling af solcellemoduler, batterilagring og -genanvendelse, CO2-opsamling og -lagring, bæredygtige flybrændstoffer og avancerede biobrændstoffer. Tilsammen kan de skabe besparelser på op til 136 millioner ton CO2-ækvivalenter i løbet af deres første 10 driftsår.

Desuden vil op til 20 projekter, der er lovende, men endnu ikke tilstrækkeligt modne til at modtage tilskud, blive udvalgt til projektudviklingsstøtte af Den Europæiske Investeringsbank. Disse vil blive offentliggjort i fjerde kvartal af 2022.

Kort om projekterne

Energiintensive industrier:

Cement (fire projekter):

Et projekt i Tyskland skal anvende en andengenerationsproces med oxyfuelforbrænding til opsamling af kulstof i et cementanlæg og levere det som råmateriale til videre forarbejdning til syntetisk methanol.

Et andet projekt i Polen skal udmunde i en fuldstændig proceskæde fra kulstofopsamling til kulstoflagring: CO2 opsamles gøres flydende på et cementanlæg og oplagres derefter på offshoreanlæg.

Et tredje projekt skal opfange CO2-emissionerne fra de udstødningsgasser, der frembringes under kalkproduktion, og lagre dem permanent i geologiske formationer ud for Frankrigs kyst.

Til sidst skal endnu et projekt udmunde i den første fuldstændige proceskæde for CO2-opsamling og -lagring i Bulgarien ved at forbinde CO2-opsamlingen på et cementanlæg med permanent offshore-lagring i et udtømt gasfelt i Sortehavet via et onshore- og offshore-rørledningssystem.

Kemikalier (tre projekter):

I Finland skal et projekt på kemisk vis genanvende plast og omdanne det til råvarer, som skal bruges i raffinaderier.

Et andet projekt i Sverige skal føre til et helt nyt methanolanlæg, der skal konvertere CO2, restprodukter, vedvarende brint og biogas til methanol.

Et tredje projekt i Sverige skal producere nye fibre fra papirmasse til erstatning af polyester i tekstiler.

Brint (tre projekter):

I Holland skal et projekt producere, distribuere og anvende grøn brint gennem en elektrolysator, som modtager strøm fra offshorevindkraft.

Et andet skal producere 15 500 ton vedvarende brint om året.

Det tredje skal behandle strømme af ikkegenanvendeligt fast affald og omdanne det primært til brint.

Raffinaderier (to projekter):

I Norge omfatter et projekt opførelsen og driften af verdens første produktionsanlæg til drop-in-brændstoffer (dvs. biobrændstoffer, hvis fysisk-kemiske egenskaber ligner fossile brændstoffers) i kommerciel målestok, som skal omdanne skovaffald til avancerede andengenerationsbiobrændstoffer og biokul.

Et projekt i Sverige omfatter opførelsen af et stort anlæg til produktion af syntetisk bæredygtigt flybrændstof ved hjælp af CO2, der opfanges på et kraftvarmeværk.

Fremstilling af komponenter til energilagring eller produktion af vedvarende energi (tre projekter):

Et projekt i Polen skal udmunde i et produktionsanlæg for innovative elektrokemiske batterisystemer til kortvarig oplagring af elektricitet.

Under et andet projekt i det nordlige Frankrig skal der bygges et anlæg til fremstilling af solceller baseret på innovativ teknologi med heterogene grænseflader.

Et tredje projekt i Frankrig skal opføre et lithium-ion-genvindingsanlæg i Dunkirk-batteriklyngen til fremstilling og raffinering af sort masse og give adgang til en sekundær kilde til råmaterialer til batterier.

Vedvarende energi:

I den tyske del af Nordsøen omfatter et projekt opførelsen og driften af en havvindmøllepark, som skal gennemføre innovative løsninger for vindmøller og brint.

Infrastruktur til opsamling og lagring af CO2:

Et projekt i Island vil omfatte opførelsen af en meget skalerbar terminal på land til lagring af mineralsk kul med en anslået samlet lagringskapacitet på 880 millioner ton CO2.

Med indtægter på over 38 milliarder euro frem til 2030 fra EU's emissionshandelssystem (ETS) har Innovationsfonden til formål at skabe det rette økonomiske incitament for virksomheder og offentlige myndigheder til at investere i den næste generation af lavemissionsteknologier og give EU's virksomheder en first mover-fordel, så de kan blive globalt førende inden for teknologi.

Den første indkaldelse af forslag til store projekter førte til tilskud på 1,1 milliarder euro til syv projekter inden for energiintensive industrier, brint, kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring samt vedvarende energi. 15 projekter blev tildelt projektudviklingsstøtte.

Med 60 procent flere midler i forhold til Innovationsfondens første runde kan Fonden støtte mere end dobbelt så mange projekter. Fonden udvider også den geografiske rækkevidde til flere lande, herunder i Østeuroopa, og har fremskyndet ansøgnings- og evalueringsprocessen.

De udvelagte projekter under denne anden indkaldelse af forslag vil nu begynde at udarbejde deres individuelle tilskudsaftaler med Det euroopæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø (CINEA), som er fondens gennemførelsesorgan. Disse forventes afsluttet i fjerde kvartal af 2022, hvorefter EU-Kommissionen kan vedtage den tilsvarende afgørelse om tildeling af tilskud og begynde at fordele tilskuddene.

I efteråret vil EU-Kommissionen iværksætte den tredje indkaldelse af forslag til store projekter. Som bebudet i REPowerEU-planen vil de disponible midler blive fordoblet til ca. 3 milliarder euro for yderligere at mindske EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Projekter, der ikke er blevet udvalgt i forbindelse med tidligere indkaldelser, opfordres til at ansøge igen.

I juli 2021 foreslog EU-Kommissionen som led i Fit for 55-pakken at supplere Innovationsfonden, som i øjeblikket råder over 450 millioner kvoter fra det eksisterende emissionshandelssystem i 2021-30, med 50 millioner kvoter fra det eksisterende emissionshandelssystem og 150 millioner kvoter fra det nye system, der omfatter emissioner fra vejtransport og bygninger. I henhold til forslaget vil de kvoter, der ellers ville blive tildelt gratis til industrisektorer omfattet af CO2-grænsetilpasningsmekanismen, desuden blive auktioneret og tilført Innovationsfonden.