Ny politisk aftale om CO2-beskatning imødekommer færgernes udfordringer

Mandag 27. juni 2022 kl: 10:00

Af: Redaktionen

Aftalen om en grøn skattereform, der blev præsenteret fredag, anerkender hurtigfærgernes udfordring med den grønne omstilling. Danske Rederier er glad for, at hurtigfærgerne specifikt prioriteres i kommende omstillingsstøtte

Mens mange af landets indenrigsfærger kan skifte fra dieseldrift til batteridrift, har andre færger større udfordringer. Det gælder for eksempel hurtigfærger, hvor batteridrift ikke er teknologisk muligt. Her er man derfor afhængig af nye typer brændstoffer, der nedbringer CO2-udslippet. Men de er endnu ikke tilgængelige i markedet.

Udfordringen for hurtigfærgerne er ekstra store, da de står til at blive omfattet af EU’s kvotesystem og af de nye danske CO2-afgifter på et tidspunkt, hvor en omstilling ikke er mulig på grund af mangel på de grønne brændstoffer.
Det anerkendes i den aftale om Grøn skattereform der lige er blevet indgået mellem S-Regeringen, Venstre, SF, Radikale og Det Konservative Folkeparti.

- Jeg er glad for, at partierne bag aftalen har lyttet til den helt særlige udfordring, vi har med hurtigfærgerne. Rederierne arbejder benhårdt på at finde løsninger, men manglen på grønne brændstoffer gør omstillingen for hurtigfærgerne vanskelig, og derfor er det enormt vigtigt med politisk forståelse for den problematik, siger Jacob K. Clasen, der er viceadministrerende direktør i Danske Rederier.

I aftalen nævnes det specifikt, at ”indenrigshurtigfærger, der ikke kan elektrificeres og derfor skal sejle på E-fuels, der for nærværende ikke er tilgængelige på markedet” skal prioriteres i omstillingsstøtten.

- Vores hurtigfærger er en del af den kritiske infrastruktur i Danmark. Vi binder bogstaveligt talt landet sammen, så vi vil gerne kvittere for, at politikerne tager højde for vores udfordringer i aftalen. Vi ser frem til fortsat tæt dialog med partierne om, hvordan aftale skal udmøntes, siger Jacob K. Clasen, der også lægger mærke til, at aftalen skal genbesøges i årene 2023, 2026 og 2028.

- Rederierne har i den grad kurs mod den grønne omstilling, og den teknologiske udvikling går enormt hurtig. Derfor synes jeg, det er fornuftigt at give aftalen løbende servicecheck og se, om det vil give mening at tilpasse den, siger Jacob K. Clasen.

Fakta fra aftalen:

Aftalepartierne er enige om at indføre en CO2-afgiftssats på 750 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030 for de virksomheder, som ikke er omfattet af EU´s kvotehandelssystem og 375 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030 for de virksomheder, som er omfattet af EU´s kvotehandelssystem
Aftalepartierne er enige om, at aftalen genbesøges i 2023, 2026 og 2028. Genbesøgene skal ses i lyset af, at der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over Danmarks udledninger frem mod 2030, opgørelser af fremtidige CO2-reduktioner, kvoteprisens udvikling, den teknologiske udvikling og den nuværende udvikling på energimarkederne - senest som følge af krigen i Ukraine
Aftalepartierne er desuden enige om, at for så vidt angår specifikt indenrigshurtigfærger, der ikke kan elektrificeres og derfor skal sejle på E-fuels, der for nærværende ikke er tilgængelige på markedet, prioriteres disse i omstillingsstøtten